Klassisk - Magasinet for musikelskere

CD/DVD anmeldelser i denne udgave af KLASSISK

	Beethoven: Fidelio Camilla Nylund, Jonas Kaufmann, Günther Groissböck, Alfred Muff, Lászlo Polgár m.fl. Zürich Operaens orkester og kor, dir. Nikolaus Harnoncourt, iscen. Jürgen Flimm. Arthaus 107 11 [dvd]	En anderledes 'Fidelio' Iscenesætteren Jürgen Flimm understreger det brutale miljø, som operaen understreger i, og slutningens optimistiske utopi får bestemt ikke lov til at stå uden forbehold. I hans version foregår ’Fidelio’ på Beethovens tid, med ministeren i rokoko-kostume og Leonora i tilsvarende mandsdragt fra de lavere socialklasser. Men ellers er forestillingen ganske stiliseret i sit udtryk. Den klaustrofobiske atmosfære i fængslet understreges fra starten, og duetten mellem Marzelline og Jaquino spilles som et parforhold på smertegrænsen af gensidig irritation, meget langt fra det traditionelle troskyldige kurmageri. /Mikael Garnæs
	Lang Lang: Live in Vienna Lang Lang (klaver). Sony Classical 88697726892 [cd]	Nu med Beethoven Lang Langs tekniske kunnen behøver ikke mange ord med på vejen – det sidder lige i skabet. Hver gang. Vigtigere er, at Lang Lang er begyndt at spille klaver, så man lytter efter, selv når den første teknik-henrykkelse har lagt sig. Man hører det tydeligt i de to Beethoven-sonater, nr. 3 i C-dur og nr. 23 med kælenavnet ’Appassionata’. Store linjer følger Lang Lang til dørs med fuld kontrol over sit berømmede gåpåmod og den atletiske fingersmidighed. Det virker i den grad, som om Lang Lang er vokset med opgaven og nu endelig giver sig tid til at se noderne som andet end noder. /Jens Povlsen
	Rued Langgaard: Sfærernes musik, Endens tid, Fra dybet DR SymfoniOrkestret, DR VokalEnsemblet, DR KoncertKoret, Hetna Regitze Bruun (mezzosopran), Peter Lodahl (tenor), Johan Reuter (baryton), dir. Thomas Dausgaard. Dacapo 6.220535 [cd]	Langgaards urkræfter Man tror et øjeblik, man har glemt at taste play på cd-afspilleren – så svagt klinger introen til Rued Langgaards enorme orkester- og korværk ’Sfærernes Musik’ på DR SymfoniOrkestrets nye indspilning. Men der går ikke lang tid, før den udvidede symfoniske besætning eksploderer i et væld af kraftige akkorder og klange. Netop de mange nuancer gør værket så intenst og interessant at lytte til. /Christine Christiansen
	Alban Berg: Lulu Agneta Eichenholz, Michael Volle, Klaus Florian Vogt, Philip Langridge m.fl. Orchestra of the Royal Opera House, dir. Antonio Pappano, iscen. Christof Loy. Opus Arte 1034 D [dvd]	'Lulu' unplugged Lulu som femme fatale? Lulu som kvinden, der i bogstavelig forstand forbruger mænd og forårsager deres død – for til sidst selv at ende som offer for Jack the Ripper? Eller Lulu som en cirkusattraktion? Den tyske instruktør Christof Loy går en anden vej. I denne opsætning, der havde premiere i juni 2009, skærer han scenisk ind til benet og fremstiller Lulu som et offer. Væk er alle cirkusrekvisitter og hentydninger til borgerskabets dekadente forfald. Væk er den opulente understregning af sex i den vulgære forstand, som ofte hænger ved ’Lulu’. Christof Loy går radikalt til værks i en klassisk forstand. /Steen Chr. Steensen
	Dvorák: Strygekvartetter nr. 10, 11, 13 og 14, Strygekvintet i Es-dur, Cypresser Emerson String Quartet, Paul Neubauer (bratsch). DG 00289 477 8765 [cd]	Enhed og synergi Amerikanske Emerson String Quartet leverer pletfri, autoritative tolkninger, og man fornemmer en stor enhed og musikalsk synergi i kvartettens spil. Stilen er den gennemført klassiske – ingen eksperimenter med gammel spillemåde eller andre af tidens modeluner her. Det er den store klang og det skarpslebne udtryk, der er i fokus hos Emerson-folkene. /Mikael Garnæs
	Wagner: Lohengrin Jonas Kaufmann, Anja Harteros, Wolfgang Koch, Michaela Schuster, Christof Fischesser m.fl. Bayrischer Staatsorchester, dir. Kent Nagano, iscen. Richard Jones. Decca 074 3387 [dvd]	Med kærlighed skal hus bygges Når denne udgave af Wagners ’Lohengrin’ i den grad får karakter af en lovestory (med ulykkelig udgang), skyldes det først og fremmest de to sangere i hovedrollen: tenoren Jonas Kaufmann og sopranen Anja Harteros. Jonas Kaufmann synger samme rolle i Bayreuth i år, og han er en stor oplevelse: Hans stemme er så udtryksfuld og har så mange nuancer, at Lohengrin-firguren hér bliver af en usædvanlig følsom slags. Der er noget naivt over dem begge, men følelserne begynder at koge over i især den skæbnesvangre duet i 3. akt, hvor Elsa føler sig tvunget til at spørge til sin nye mands identitet. Dér stråler hendes stemme og er så intens i sin vaklen mellem jublende forelskelse og dyb tvivl. /Steen Chr. Steensen
	Thomas Larcher: Madhares Till Fellner (klaver), Kim Kashkashian (bratsch), Quatour Diotima, Münchener Kammerorchester, dir. Dennis Russell Davies. ECM 2111 [cd]	Thomas Larcher: Madhares Man charmeres ved første bekendtskab af de fint hørte enkeltheder (som man fx ofte gør det i filmmusik, hvilket Larchers musik ville egne sig glimrende til), men trættes af manglen på symfonisk vingefang og tanke: Det er lidt for let det hele – og for tyndt, bare striber af i og for sig tiltalende enkeltdele af modernistisk tilsnit. /Bo Holten NB: I det trykte KLASSISK har vi ved en fejl angivet, at Larcher-cd'en får 4 stjerner. Det korrekte antal er 2. [red.]
	Sjostakovitj: 24 præludier og fugaer Alexander Melnikov (klaver). Harmonia Mundi HMC 902019.20 [cd]	Genfødt hovedværk Tænk, hvis man havde en optagelse af Bach selv og en af hans yndlingsmusikere! Al diskussion om opførelsespraksis måtte så forstumme. Netop derfor er denne nye Sjostakovitj-indspilning med Alexander Melnikov så tankevækkende. For værkets opførelsespraksis bliver ikke fulgt. Selvom Melnikov helt bestemt ved, hvordan komponisten ønskede musikken spillet, kommer han ikke i nærheden af det. Og sensation nr. 2 er, at musikken bliver meget, meget bedre af samme grund. /Jens Cornelius
	Yuja Wang: Transformation Yuja Wang (klaver). DG 477 8795 [cd]	Forandringernes musik Yuja Wangs teknik er perfektionistisk til mindste detalje, og det kommer især Stravinskij og Ravel til gode, hvor de små, betydningsfulde pointer netop ligger i detaljerne. Yuja Wang har især en evne til at fokusere på detaljer, der ligger i et af musikkens underliggende lag. Der er dybder i hendes spil på det tekniske plan, og hun lader ikke sit spil stoppe ved den tekniske brillans. Hun undersøger materialet, dvæler, udvikler og kaster sig af og til også ud i temperamentsfulde udladninger, skønt hendes temperament synes at være af den mere nydelige slags. /Steen Chr. Steensen
Se flere anmeldelser i KLASSISK arkiv »