KLASSISK - Interviews, portrætter og features om klassisk musik og opera
Wagner i Leipzig | Oper Leipzig 2017 Magasinet KLASSISK logo
Wagner i Leipzig | Oper Leipzig 2017
Magasinet KLASSISK logo

ARTIKLER (UDDRAG)

Interview: Sine Bundgaard
INGEN ANDEN VEJ END SANGEN

Sine Bundgaard blev sanger pludselig en dag, da hun var 12. Siden da, har hun aldrig for alvor overvejet andre baner i livet end sangerens. Til oktober har hun sin rolledebut på Operaen i et af operalitteraturens mest krævende partier: titelrollen i Alban Bergs ’Lulu’.

Interview: Inger Dam-Jensen
HVIS MAN BEGYNDER AT DYRKE DET MØRKE, MISTER MAN LYSET

INGER DAM-JENSEN, sopranen, der voksede fra soubrette til lyrisk heltinde og droppede det store udland til fordel for Danmark, er forsigtig, før hun begiver sig derud rent vokalt, hvorfra der ingen vej er tilbage.

Portræt: Sergey Prokofiev
KLAVERKONCERTERNES FRÆKKE DRENG

Klaverkoncerten var døende som genre, da SERGEY PROKOFIEV komponerede sine fem i perioden 1911-32 og var med til at give genren en livskraftig opblomstring. For lytteren i dag virker Prokofievs værker forunderligt nutidige, hvilket man kan opleve dette forår i DR Koncerthuset.

Interview: Leif Ove Andsnes
»VÆRKET SKAL TALE GENNEM MIG«

Leif Ove Andsnes stræber efter følelsen af at skabe musikken på scenen. At ramme koncertens ’nu’ kræver for den norske verdenspianist en flere måneder lang arbejdsproces, stakkevis af noder overskrevet med Andsnes-fingersætninger – og styrken til at tro på sin musikalske intuition.

Portræt: Franz Liszts
OPRØREREN MOD DET GAMLE SYSTEM

Franz Liszt er måske den største klaverbegavelse nogensinde. Det udadvendte og revolutionerende performancefænomen var forbundet med en visionær skaberkraft, som voksede ud af malerkunsten og litteraturen. Men hvad står dette geni egentlig står for og hvad har man overset, misbilliget eller ikke interesseret sig for i Liszts musik?

Interview: Jesper Koch
KOMPONIST PÅ ET SIDESPOR

JESPER KOCH føler indimellem, at han som klassisk orkesterkomponist er kørt ud på et sidespor. Men han kan ikke stoppe med at gøre det, han har talent for og det, der føles som det eneste rigtige for ham.

UDEN TID, INGEN MUSIK

Musik forløber i tid – men hvordan finder man det optimale TEMPO til et givent stykke musik? Nogle komponister overlader det til musikernes finfølelse. I al fald i et vist omfang. Beethoven og mange efter ham har forsøgt sig med metronomen som rigid vejviser, men valget af det rette tempo afhænger af andet end komponistens egne idéer.

Interview: Roberto Alagna
»JEG DØR, DEN DAG JEG IKKE LÆNGERE HAR SANGEN I MIT LIV«

Hos ROBERTO ALAGNA rimer hjerte på smerte og musik altid på passion. Han er sydlandsk charmetenor til fingerspidserne, elsker både de store operaer og den folkelige sang, og brænder i disse år for ny musikdramatik.

NIELSENS TID ER KOMMET

New York Filharmonikerne er ved at indspille alle CARL NIELSENS symfonier. Nye indspilninger af store, internationale dirigenter som Colin Davis og Gustavo Dudamel er på markedet. »Nielsens tid er kommet«, siger dirigenten Alan Gilbert.

MED ØRERNE I MASKINEN

I slutningen af 1990’erne var den klassiske musik døende. I dag blomstrer den, for da det så allersortest ud, indfandt et computernetværk sig og pustede så meget nyt liv i klassikerne, at en hel musikkultur har fået troen tilbage. Jens Povlsen fortæller historien om den klassiske musiks comeback på internettet.

ANNONCER

Magasinet KLASSISK abonnement

Mogens Dahl Koncertsal