Wagner i Leipzig | Oper Leipzig 2017 Magasinet KLASSISK logo
Tivoli Sommerklassisk 2017
Magasinet KLASSISK logo

MAGASINARTIKEL (UDDRAG)

Et univers som skal kunne stå på egne ben | Interview Daniel Bjarnason

10/06-17
Et univers som skal kunne stå på egne ben | Interview Daniel Bjarnason | Magasinet KLASSISK

Daniel Bjarnason er klar med sin første opera, der er bygget over Susanne Biers filmsucces ‘Brødre’.

Et sprødt »hallo« lyder i telefonen. Det er en 38-årig mand, der taler fra sit hotelværelse et sted i Aarhus. En komponist, pianist og dirigent. En islænding, der ved, at foråret er en god tid for bier. Hvor der er masser af blomster at mæske sig i. Men også en mand, der ved, at bierne har problemer. De er i tilbagegang på verdensplan og har brug for en hånd.
Sådan en finder man hos islandske Daniel Bjarnason, ham i telefonen.
Han går op i bier, ser man på Twitter. Bekymrer sig for deres velbefindende i en verden, hvor intensivt landbrug, øget brug af pesticider og et mindre varieret kulturlandskab er med til at gøre livet surt for bestøverne, vi egentlig skylder så meget.

»Jeg kan godt lide, at de moralske spørgsmål hober sig op i stedet for at blive besvaret«
Daniel Bjarnason, komponist

Desuden lykønsker han USA’s store komponist John Adams med 70-års dagen, næsten samtidig med at underholdningsgiganten Netflix får på puklen for ikke at benytte sig af grøn energi.
Daniel Bjarnason er en mand, der går op i sin omverden. En mand der tager stilling og vælger side.
Eller dykker ned under jordens overflade for at finde inspiration til sine værker. Som i orkesterværket ‘Collider’, der har navn efter artikelacceleratoren, som forskningscenteret for kerne- og partikelfysik Cern i Genève har konstrueret. Bygget som en 27 kilometer cirkulær tunnel dybt nede i jorden under den fransk-schweiziske grænse og en partikelaccelerator, der er skabt for at genskabe forhold lig dem, der var fremherskende kort efter Universets begyndelse.

Brødre i krig
I de her dage gør Daniel Bjarnason sig klar til at få opført sin første opera. Den danskfødte islænding kaster sig ud i genren ved at prøve kræfter med filminstruktøren Susanne Biers prisvindende trekantsdrama, anti-krigsfilmen ‘Brødre’ fra 2004.
Det er en film fuld af spørgsmål om rigtigt og forkert, Bjarnason er med til at operaficere. Om moral mellem brødre i krig – både ude i verden og på hjemmefronten.
Han har været i gang med ‘Brødre’ det seneste år og er så småt klar til at lade Den Jyske Opera opføre dramaet som opera fra august i år. Noget han tvivlede på i begyndelsen.
»Faktisk skulle jeg lige bruge lidt tid på at vende mig til tanken om mig og ‘Brødre’. Måske også fordi jeg selv i nogen tid havde gået og prøvet at spore mig ind på et operaemne. Det her fik jeg serveret, og jo, jeg var nok lidt skeptisk i begyndelsen. Men altså, efter at have set filmen kunne jeg godt se, at ‘Brødre’ ville kunne noget som opera. Især fordi historien har så mange lag, og rent følelsesmæssigt rammer en virkelig hårdt. Der er også det ved det, at der ligger så meget mellem linjerne i filmen. Det kan jeg godt lide – at de moralske spørgsmål hober sig op i stedet for at blive besvaret. Det gør, at man selv kommer i tvivl...«


Susanne Bier Trilogi
- ʻBrødre’ instrueres af Kasper Holten og er en del af Musikhuset Aarhus’ Susanne Bier Trilogi, hvor instruktørens film gentænkes inden for tre forskellige genrer i forbindelse med, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad i 2017 – først ‘Brødre’ som opera, så ‘Efter brylluppet’ som musical og til sidst ‘Elsker dig for evigt’ som moderne danseforestilling.


MAGASINET KLASSISK NR. 45 | MAJ - AUG. 2017 LÆS HELE ARTIKLEN I
KLASSISK NR. 45

FLERE MAGASINARTIKLER

Talentpleje i badebyen | Interview Paavo Järvi | Magasinet KLASSISK

Talentpleje i badebyen | Interview Paavo Järvi

Den verdensberømte estiske dirigent Paavo Järvi vil give Estlands unge musikere en chance, de ellers ikke kan få.

Interview: Kasper Bech Holten<br>DEN NØDVENDIGE ISCENESÆTTELSE | Magasinet KLASSISK

Interview: Kasper Bech Holten
DEN NØDVENDIGE ISCENESÆTTELSE

Kasper Bech Holten er efterhånden træt af at forsvare alt og alle, der har med moderne iscenesættelser at gøre. Operachefen har ikke tænkt sig at stoppe karrieren foreløbig, og mener, at vores visuelle tid, mere end nogensinde før, nødvendiggør iscenesættelser

NYHEDER

Live-stream: The Queen Sonja International Music Competition 2017 | Magasinet KLASSISK nyhed

Live-stream: The Queen Sonja International Music Competition 2017

Hvis du er vaks ved havelågen, er der mulighed for at følge med i 2. dagens deltagere i Dronning Sonjas internationale musikkonkurrence, som starter kl. 11.00.

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev | KLASSISK

Bestil vores nyhedsbrev

Hold dig ajour med det nyeste inden for opera og klassisk musik. Modtag vores gratis nyhedsbrev, der bliver udsendt ca. to gange om måneden.

ANMELDELSER

Gods & Monsters Nicholas Phan (tenor) og Myra Huang (klaver) AVIE AV 2368 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Gribende storytelling

Der flyver et par finker af panden, men man er aldrig i tvivl om, at der bliver fortalt historier.

ANNONCER

Klassiske dage 2017

Tivoli Sommerklassisk 2017