|
– en begavet operasanger og et moderne marketingfænomen.
Netrebko kaldes popstjernen i klassisk musik – hendes cd’er ligger på pop-hitlisterne, og mediedækningen af hendes person når højder, som ikke kan kaldes normale i den klassiske branche. Hun er billedskøn og charmerende, hun optræder som coverfigur i amerikanske modeblade, og i 2007 lavede det legendariske amerikanske tv-program 60 minutes et længere portræt af hende: Stjernen, der startede som rengøringsdame i Mariinskij Teatret, og som nu fejres i alle verdens store operahuse.
»Den store popularitet kommer og går, og faktisk er jeg ligeglad«, siger Anna Netrebko dagen efter. Hun tager imod i en kæmpe lounge på Brenner’s Park Hotel i den sydvesttyske by Baden-Baden – et hotel, som ser så dyrt ud, at man helst er fri for at vide, hvad et værelse koster.
»Det, som er vigtigt for mig, er at blive på et kunstnerisk niveau, hvor jeg kan synge, hvad jeg vil og med hvem, jeg vil«.
Om man tror på dét, er selvfølgelig en privatsag. Men som Anna Netrebko sidder dér i hotelloungen, ulasteligt chik og med sort-tindrende øjne, virker hun temmelig uspoleret af den medierummel, hun må være i konstant kontakt med. Hun er ret ligefrem, og da jeg stiller et spørgsmål, som tilsyneladende ikke interesserer hende, afbryder hun:
»Du ved godt, at jeg har en søster i Danmark, ikke? Og min niece er dansk. De bor i Bjerringbro – Bjerrringbrrrå«, siger hun gutturalt og med russisk rullet r. Hun vil også gerne fortælle om sin søn, Tiago, der blev født i september.
Da jeg sad foran hotelelevatoren og ventede på hende før interviewet ...
(Læs hele interviewet i KLASSISK nr. 14)
Tekst: Ida Elling Magnus; foto: Esther Haase / DG
| 
