Berlins Staatsoper tyvstarter efter syv års ombygning | Magasinet KLASSISK nyhed
Wagner i Leipzig | Oper Leipzig 2017 Magasinet KLASSISK logo
Wagner i Leipzig | Oper Leipzig 2017
Magasinet KLASSISK logo

NYHED

Berlins Staatsoper tyvstarter efter syv års ombygning

29/09-17
Berlins Staatsoper tyvstarter efter syv års ombygning | Magasinet KLASSISK nyhed
Når Berlins Staatsoper efter syv års eksil i Schiller Theater vender hjem til det nyrenoverede operahus på Unter den Linden, bliver det i første omgang kun for en kort bemærkning.

Operaen, på promenadeboulevarden, slår i første del af en etapevis tilbagevenden dørene op fra 30. september og en halv uges tid frem for så at smække dem i igen de næste to måneder. Den midlertidige lukning sker til fordel for teatrets teknikere, der skal blive fortrolige med den nye computerstyrede scene, skriver Opera Wire.

Trods fire års forsinkelse, og et budget der eksploderede fra 1,5 til 3 milliarder kroner, er ombygningen ifølge den nye direktør, Matthias Schulz, det hele værd.
»Genåbningen vil flytte byens kulturelle tyngdepunkt«, siger Schulz.

I arbejdet med at forbedre husets akustik har man hævet loftet fem meter og forsynet det med et keramisk gitter, der skal fordele tonerne optimalt i rummet og give en varmere lyd. Og det virker.
»Nu kan du mærke et vibrato fra en sanger eller en cello overalt«, fortæller chefdirigent Daniel Barenboim (foto).

Antallet af sæder er reduceret fra 1.400 til 1.360 for at give publikum bedre plads på rækkerne. Også de optrædende har fået bedre arbejdsforhold med etableringen af en underjordisk tunnel, der forbinder øvesalene med scenen.

På operaens 275-års jubilæum 7. december genåbner huset så for alvor med en stor indvielseskoncert efter de sidste tekniske tilpasninger. På programmet er værker af nogle af operahusets tidligere chefdirigenter, Mendelssohn-Bartholdy, Richard Strauss og Pierre Boulez under ledelse af Barenboim.

Foto: Monika Rittershaus

Magasinet KLASSISK nyheder

Læs også: Domingo bliver æresmedlem af Berlin Staatsoper

FLERE NYHEDER

The Met fortsat i økonomisk krise | Magasinet KLASSISK nyhed

The Met fortsat i økonomisk krise

The Met ønsker at skille sig af med 21 af de 243 ansatte i administrationen for at mindske underskud.

Thomas Dausgaard til tops i USA | Magasinet KLASSISK nyhed

Thomas Dausgaard til tops i USA

Den danske dirigent rykker en podieplads op, når han overtager posten som chefdirigent for Seattle Symphony.

PLADENYT

»Oh, ord, du ord, hvor du svigter mig!« | Magasinet KLASSISK pladenyt

»Oh, ord, du ord, hvor du svigter mig!«

Pariseroperaens chefdirigent mener, at man bør revurdere tolvtonemusikkens rygte.

BESTIL NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev | KLASSISK

Læs nyhederne før de andre!

Hold dig ajour med det nyeste inden for opera og klassisk musik. Modtag vores gratis nyhedsbrev, der bliver udsendt ca. to gange om måneden.


ANMELDELSER

Verdi: Maskeballet Bayerische Staatsoper dir. Zubin Mehta C Major 739408 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Maskebal uden masker

På papiret giver det ikke mening, men det fungerer fremragende som musikteaterfortælling.

ARTIKLER

Kurt Elling
»Vi arbejder på at komme ud, hvor man virkelig ikke tænker, at dér kan opera også være«
Elisabeth Linton, Malmö Operaens chefinstruktør

ANNONCER

Mogens Dahl Koncertsal