Anmeldelse | Kammer

Hemmeligt budskab fremragende forløst | Pladeanmeldelse

Alban Berg: Lyrisk Suite m.m. | Emerson String Quartet, Renée Fleming (sopran) | Decca 478 8399

★★★★★

Det må have været spændende at bo i Wien i de første årtier af det 20. århundrede. På snart sagt hvert gadehjørne eller kaffehus har man kunnet træffe store forfattere, malere og komponister, som ikke var bange for at gå nye og aldrig tidligere betrådte veje. I de kredse gik man ikke op i seertal, og ‘elitær’ var en hædersbetegnelse. På denne cd møder vi to af komponisterne, begge elever af Arnold Schönberg, med musik, der stadig udfordrer lytteren, og som giver dyb tilfredsstillelse ved nærmere bekendtskab, her i fremragende udgaver med Emerson String Quartet og Renée Fleming.
Alban Bergs ‘Lyrisk Suite’ for strygekvartet er mesterværket på cd’en, og den bliver spillet suverænt, klangprægtigt og engageret af Emerson String Quartet. Den følges af en overraskelse: sidste sats, den depressive Largo desolato, kommer én gang til, denne gang med tilføjet sang.
Mikael Garnæs

 

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 39

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER