Anmeldelse | Anmeldelse

Beethoven: Klaverkoncert nr. 2 & 4

Beethoven: Klaverkoncert nr. 2 & 4
Leif Ove Andsnes (solist og dirigent), Mahler Kammerorkester.
Sony 88883705482

★★★★★

Apollinsk Beethoven

Er der en man kan regne med, når det drejer sig om moderne klaverspil, så er det Leif Ove Andsnes. Han går ikke efter de billige point i sine fortolkninger af de klassiske hovedværker. Med en stadig opmærksomhed mod at balancere mellem de udtryksmæssige poler søger han i stedet indad mod kernen af det musikalske udtryk. Og i dette tilfælde, hvor det drejer sig om den anden cd i Andsnes og Mahler Kammerorkestrets igangværende projekt ‘The Beethoven Journey’ med Beethovens i alt fem klaverkoncerter, fører det til tolkninger, der hæver Beethoven op i en apollinsk himmel.
Orkesterklangen er slank uden på noget tidspunkt at blive anæmisk, og Andsnes er garant for et velplejet, kernesundt klaverspil selv i de mest oppiskede passager. Kvaliteter, der gør Leif Ove Andsnes i stand til at komme med et fornemt bud på en både moden, oplyst og moderne version af Beethovens evigtgyldige klaverkoncerter.
Esben Tange

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 33

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER