Anmeldelse | Anmeldelse

Brahms: Serenader

Brahms: Serenader
Gewandhaus Orkestret, dir. Riccardo Chailly.
Decca 478 6775

★★★★★

En sval brise Brahms

Dette album må kunne få selv Brahms-hadere til at smile. Glem den svært fordøjelige 1. Symfoni og kampene i Klaverkoncerterne. Brahms’ to Serenader for orkester er en ung mands musik, hvor han ser tilbage på Haydns og Mozarts æra og viderefører den med muntre melodier, jægerhorn, klukkende klarinetter og bordunbasser.
Serenade nr. 1 begynder ganske vist næsten som en symfoni, men har hele seks satser og tipper definitivt over til serenadegenren i sidste halvdel med bl.a. en arkaisk menuet. Serenade nr. 2 har fem satser og er helt uden violiner – »für kleines Orchester« med Brahms’ ord. Det skaber en blød, intim klang med vægt på træblæserne, der klæder serenadestilen godt.
Jens Cornelius

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 37

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER