Anmeldelse | Anmeldelse

Bruckner: Symfoni nr. 9

Bruckner: Symfoni nr. 9
Staatskapelle Berlin, dir. Daniel Barenboim.
Unitel Classica ACC 202179

★★★★★

På vej mod en forklarelse

En komponists sidste store værk er som regel omgærdet af en særlig aura af myter og spekulative teorier om et dybereliggende budskab fra et menneske på vej mod døden. Mozarts Requiem og Beethovens 9. Symfoni er sådanne værker – og selve begrebet “9. Symfoni” fik i romantisk sammenhæng en særlig betydning, som også har lagt sig over Bruckners og siden Mahlers bidrag. Schönberg har sammenfattet denne interesse for begrebet med ordene: »Den, der skriver en 9., står det hinsides for nær«. Bruckner nåede ikke at fuldføre sin 9. Symfoni, og værket bliver af den grund ofte tolket som et åndeligt testamente – understreget af Bruckners egne ord om, at værket er tilegnet »majestæten over alle majestæter«, og han bad Gud om kræfter til at fuldføre det.
Hvorvidt Daniel Barenboim har bedt Gud om kræfter til at dirigere værket, må stå for hans egen regning, men det er et faktum, at den 72-årige maestro har nærmet sig værket i flere omgange, og at han i den proces bliver stadig mere afklaret og præcis.
Steen Chr. Steensen

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 37

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER