Anmeldelse

En berusende dobbelthed

Schubert: Fantasi i C-dur, Rondo i h-mol, Sonate i D-dur
Carolin Widmann (violin), Alexander Lonquich (klaver).
ECM 2223

★★★★★

Musik for violin og klaver af Franz Schubert spillet med en noget nær perfekt balance mellem klare strukturer og et passioneret udtryk – det er virkelig en fryd! Carolin Widmann og Alexander Lonquich får musikken helt ned i naiv enkelhed og langt ud i et frådende følelseshav, så man tror, at der springes hundrede år frem i musikhistorien på meget kort tid. Det kunne nemt komme til at lyde karikeret eller altmodisch fra tid til anden, men den tyske duo hopper ubesværet fra det ene til det andet følelsesudsving i den posthumt udgivne Fantasi i C-dur (1827), så det lyder naturligt.
Værkerne på cd’en er noget af det skønneste kammermusik, man kan forestille sig.
Per Rask Madsen

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER