Anmeldelse

En frygtløs bedrift

Beethoven: Klaversonater op. 109, 110 og 111
Sverre Larsen (klaver)
CDKlassisk CDK 1020

★★★ ★★★

Sverre Larsen er ikke bange for at beskæftige sig med de største mesterværker af Bach og Beethoven, selvom konkurrencen på de felter er unådig. Og Larsen gør det eneste fornuftige: er sig selv. Han er en meget sikker og redelig pianist, der spiller Beethovens tre sidste sonater som ”Danish Design”, ukrukket og uden overflødig pragt. Hovedvægten ligger på klarhed i argumentationen og proportionerne, og selv over store forløb evner han at holde musikken i stramme tømmer.
Den ligefremme spillestil har dog en bagside i form af en bogstavelighed, der af og til viser sig i en lidt for begivenhedsløs dynamik og passager af rytmisk stilstand .
/Jens Cornelius

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER