Anmeldelse | Anmeldelse
En russisk bjørnetjeneste
Poulenc: Dialogues de Karmélites
Alain Vernhes, Susan Gritton, Bernard Richter, Sylvie Brunet, Soile Isokoski, Susanne Resmark. Den Bayerske Statsoperas orkester og kor, dir. Kent Nagano, iscen. Dmitri Tcherniakov
Bel Air Classics BAC061 [dvd]
★★★
★★★
Broderparten af operaen udspiller sig i et lille, skrøbeligt glashus holdt sammen af træbjælker. I takt med at kvindernes samtaler ændrer sig, svinger hytten umærkeligt rundt på scenen. Fuld af nøgne glødepærer men alligevel omsluttet af et mørke, der sammen med dødsangsten har fået tag i nonnerne.
Effekten er enkel, men vildt betagende, når så letvakt underlægningsmusik som Poulencs slutter sig til en fortælling så tragisk. For det er guillotinen, nonnerne vælger – sammen med martyriet. Men ikke her! For den russiske instruktør Dmitri Tcherniakov vender operaen på hovedet. Kun hovedpersonen Blanche lader han dø for sagen. Resten af de unge kvinder lider ingen overlast.
Det gør Poulencs fintslebne partitur imidlertid.
/Jens Povlsen