Anmeldelse

Energiske knipserier

J.S. Bach: Cembalokoncerter
Accademia Bizantina, cembalo og dir. Ottavio Dantone
Decca 475 9355

★★★★★

Midt i Dantones rappe cembalospil, der fermt fører ind i Bachs vandklare barokmusik, glemmer man pludselig tid og sted. For nede i Dantones cembalo trylles der, så det er en fryd. Især i de langsomme satser, hvis lyriske træk er voldsomt dragende. Selv når Dantone her adstadigt svæver rundt og føler sig frem, er man ikke nervøs for, at han vil dratte ned i smagløsheden. I stedet støber han den berusende musik med en usvigelig ro og elegance, der går lige i blodet.
/Jens Povlsen

Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER