Anmeldelse | Anmeldelse
Forunderlig himmelvandring
Wolfgang Rihm: Symfoni ’Nähe fern’
Hans Christoph Begemann (baryton), Luzern Symfoniorkester, dir. James Gaffigan.
Harmonia Mundi 902153
★★★★★ ★
14. november 2013
Wolfgang Rihm: Symfoni ’Nähe fern’
Hans Christoph Begemann (baryton), Luzern Symfoniorkester, dir. James Gaffigan.
Harmonia Mundi 902153
★★★★★ ★
14. november 2013
At lytte til 61-årige Wolfgang Rihms store fem-satsede symfoniske værk ’Nähe fern’ (2011-12) er som at betragte en forvandlingskugle, hvor klingende historie og fremtidsmusik går i ét. Symfonien består af fire orkesterstykker, der hver især, og under den fælles titel ’Nähe fern’, kan opfattes som efterklange af hver én af Brahms fire symfonier. Dertil kommer en orkesterlied til det sene Goethe-digt ’Dämmrung senkte sich von oben, Schon ist alle Nähe fern’- – der af titlen ’Nähe fern’, der på emblematisk vis indfanger Rihms intention om at skrive en musik, hvor nær og fjern og for den sags skyld højt og lavt samt gammelt og nyt går i et. Dybest set et forsøg på at favne kosmos.
Der er altså tale om et absolut prætentiøst projekt, men i kraft af ikke mindst en virtuos orkesterbehandling lykkes Wolfgang Rihm med sit forehavende.
ESBEN TANGE
FLERE ANMELDELSER