Fræk og vittig komedie

Musikken er typisk for 1920’erne, fræk og vittig, fyldt med danse- og marchtoner og stiliserede numre som teaterprimadonnaen La Scaramouches to arier i gammel stil. Specielt bemærkelsesværdig er den meget farverige orkestersats. Ouverturen er ikke så lidt af et festfyrværkeri, ligesom musikken til den pantomime, der indleder anden akt. Bagsiden af musikkens gennemført usentimentale tone er så, at kærlighedsscenerne falder lidt køligt ud, især kunne slutduetten godt have brugt noget af ’Rosenkavalerens’ varme.
Men under alle omstændigheder er det en fremragende opførelse. DR Symfoniorkestret spiller fleksibelt, klangskønt og nuanceret under Michael Schønwandts ledelse, og sangerne følges til dørs hele vejen…
LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 30