Anmeldelse

It’s all about money

Weill/Brecht: Mahagonny
Measha Brueggergosman, Jane Henschel, Willard White m.fl. Teatro Reals orkerster og kor, dir. Pablo Heras-Casado. Iscen. La Fura dels Baus.
Bel Air 067

★★★★★

Iscenesættelsen holder godt fast i den brechtske fremmedgørelse, der midt i kærlighedshistorien mellem Jenny og Jim (spillet af den katteagtigt farlige, lækkert syngende Measha Brueggergosman og heltetenoren Michael König) sørger for, at man aldrig glemmer, at det hele bygger på penge. Da han ikke har flere, må han dø, og selvom hun er ked af det, hjælper hun ham ikke. Iscenesætteren lader dem sidde flere meter fra hinanden under duetten inden hans henrettelse. Der holdes afstand til det, Brecht kaldte den kulinariske opera. Ædescenen i 2. akt foregår ved et svinefodringsanlæg, bordelscenen er et maskinelt massesamleje.
/Mikael Garnæs

Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER