Supertanker på renfærdigt brændstof

‘Harmonielehre’ var Adams’ manifest for tonal harmonik i det 20. århundrede. I dette lå ikke mindst hans idéer om musikalsk gentagelse og tekstur, og disse kvaliteter er netop indfanget her. Oundjian og Royal Scottish National Orchestra går ikke efter den Mahlerske op-af-bakke-kamp, som den nylige indspilning med San Francisco Symphony og Michael Tilson Thomas gjorde. Men de spiller med en fintfølende og frisk renfærdighed. På denne glimrende producerede cd hører man alle de forskellige niveauer, denne kæmpe orkestermaskine opererer på.
Hvis ‘Harmonielehre’ på alle måder, bortset fra af navn, er en symfoni, kan ‘Doctor Atomic Symphony’ mindre hævdes at være en. Stykket omarbejder materiale fra Adams’ opera, der handler om J. Robert Oppenheimers smertelige udvikling af atombomben. Den kan derfor lyde som en række highlights fra operaen, syet sammen som et kludetæppe, og ikke som et organisk værk som Sibelius’ 7. Symfoni, som den sammenlignes med.
Andrew Mellor

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 32