Anmeldelse | Anmeldelse
John Frandsen: Requiem
John Frandsen: Requiem
Sine Bundgaard, Andrea Pellegrini, Peter Lodahl, Halvor F. Melien, Teitur Lassen, DR SymfoniOrkestret, DR KoncertKoret, DR PigeKoret, dir. Henrik Vagn Christensen.
Dacapo 6220649-50
★★★★★
★
Bevægende dansk dødsmesse
Det er ikke hver dag, en dansk komponist udfordrer Mozart, Berlioz, Verdi og de andre guldrandede klassikere og skriver et latinsk requiem i fuld størrelse med solister, kor og orkester. Men det gjorde John Frandsen i 2010, med premiere ved en torsdagskoncert i 2013, og resultatet er både spændende og bevægende.
Det er de helt store emner som liv, død, fortabelse og trøst, det handler om i et requiem, og det kalder på musik med de store armbevægelser. Det får vi også her. John Frandsens musik folder sig ud bredt og farverigt, og den trækker både på de store traditioner og på modernismen i en righoldig blanding, som virker personlig og overbevisende.
DR SymfoniOrkestret, DR KoncertKoret og dirigenten Henrik Vagn Christensen løfter værket med stor kompetence og indføling og har en stor andel i den smukke og vellykkede cd-udgivelse.
Mikael Garnæs
LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 34