Anmeldelse | Vokal
Luft under bortførelsen
Mozart: Bortførelsen fra Seraillet | Desirée Rancatore, Tobias Moretti, Javier Camarena, Kurt Rydl m.fl., Camerata Salzburg, Salzburger Bachchor, dir. Hans Graf, iscen. Adrian Marthaler | Arthaus Musik 102183
★★★★★
★
Hver sommer under festspillene bliver lufthavnen i Salzburg til et trafikknudepunkt for rejsende i teater, musik og opera lige fra berømte sangere og solister til publikum, der kommer langvejs fra for at opleve det bedste af det bedste inde i byen. En augustdag sidste år var lufthavnen imidlertid selv scene for en eneste opførelse af Mozarts ‘Bortførelsen fra Seraillet’.
Den schweiziske instruktør Adrian Marthaler står for denne originale udgave af Mozarts klassiske syngespil. Den italienske koloratursopran Desirée Rancatore fremstiller en Konstanze, der svinger mellem tvivl, lidenskab og troskab, og hendes stemme kan næsten dække det hele. Af og til med en skarphed og svingende intonation, men når hun kan synge den vidunderligt svære arie ‘Mater naller Arten’ så suverænt, som hun gør, så er hun til fulde tilgivet. Javier Camarena er en velsyngende Belmonte med Mozart-klang og et fint skuespil med mange facetter, der underbygger karakterens udvikling.
Steen Chr. Steensen
LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 34