Anmeldelse | Anmeldelse
Parsifal for en filosof
Wagner: Parsifal | Jonas Kaufmann, René Pape, Peter Mattei, Katarina Dalayman, Evgeny Nikitin, Metropolitans kor og orkester, dir. Daniele Gatti, iscen. Francois Girard | Sony 88883725589
★★★★★
★
På det filosofiske plan er Wagners ‘Parsifal’ lidt af en sammenkogt ret. Det er, som om den fransk-canadiske instruktør Francois Girard foretager det eksperiment at iscenesætte ‘Parsifal’, sådan som Nietzsche ville have bifaldet det. Den kristne symbolik er nedtonet, og operaen åbner med et håbløst billede på verden efter en eller anden form for katastrofe. Der er god grund til at se denne opsætning fra Metropolitan Operaen, ikke bare fordi den viser nye sider af ‘Parsifal’, men også fordi Jonas Kaufmann er så strålende rigtig både med sin varme, inderlige, dramatiske tenor og sit sceniske udtryk, der overbeviser som en Parsifal, der finder renhed og tro. Dirigenten Daniele Gatti sørger for et smukt, malende orkesterspil, der mere er præget af en kammermusikalitet end af den, som Nietzsche reagerede så kraftigt imod med ordene “kunstlet” og “voldsom”. Alene af den grund kunne man have undt den kritiske filosof at sidde i tilskuersalen i Metropolitan Operaen.
Steen Chr. Steensen
LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 33