Anmeldelse | Anmeldelse
Per Nørgård: Symfonier 1 & 8
Per Nørgård: Symfonier 1 & 8
Wiener Filharmonikerne, dir. Sakari Oramo.
Dacapo 6220574
★★★★★★
1. september 2014
Per Nørgård: Symfonier 1 & 8
Wiener Filharmonikerne, dir. Sakari Oramo.
Dacapo 6220574
★★★★★★
1. september 2014
Det hele lyder rigtig, rigtig godt, selvom Wiener Filharmonikerne i den grad er på udebane med helt ny musik. De har helt styr på Per Nørgårds begivenhedsrige musik.
82-årige Nørgård skrev den første symfoni som en purung komponist midt i 1950’erne, ‘Symfonia Austeria’, den strenge symfoni, som et tætvævet, organisk epos med ét ben i en begsort melankoli og et andet ben i ren, tempomættet energi. De to symfonier passer rigtig godt sammen. Lige i proportionerne med en lang førstesats og to kortere. Begge skåret ud efter en klassisk koncertform, hurtig-langsom-hurtig. Men de er ikke ens i temperamenterne. Alvoren i ungdomssymfonien får i den 8. Symfoni, skrevet i 2010-11, et modstykke. Den ottende er specielt i førstesatsen piblende af liv og mange steder let og lys som et musikalsk snapshot af virkelighed i bevægelse med mange lag i spil på samme tid. Det er ofte ikke til at sige, om musikken går op eller ned, står stille eller bevæger sig – eller om det er det hele på én gang.
Henrik Friis
LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 34
FLERE ANMELDELSER