Poulencs to ansigter

Stéphane Denève og hans meget velplejede kor lægger sig til den alvorlige side. De værste uforskammetheder nedtones, for eksempel den frivole ’Eja Mater’ med afsluttende trombone-prut. Højtidelige satser som sopranarien ’Vidit suum’, en af Poulencs mest utrolige melodier, får bredde og alvor. De sidste satser, ’Inflammatus’ og ’Quando corpus’, lader værket ende som en slags ”Poulencs Requiem”. En begavet og meget kontrolleret udlægning.
’Les Biches’ er et helt anderledes værk fra 1924. En kvik lille ballet om en flok dådyr, der render rundt efter hinanden – læs: fri kærlighed på kryds og tværs. I balletten besøger tre mænd i stribede badedragter 16 letlevende kvinder, den ene en tvetydig garconne-type. Det er flabet, catchy og svært uimodståeligt…
LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 30