Sovjetmusik i Sydengland

Prokofievs musik skal kunne klare sig uden politiske fodnoter i fremtiden, hvor publikum hverken er vokset op med påstanden om Prokofiev som sovjetisk hofkomponist eller med et revisionistisk syn, hvor man leder efter skjulte protester. Bolden er hos de unge, og den 38-årige dirigent Kirill Karabits har masser af idéer på vol. 2 af sin serie med Prokofiev-symfonier.
1. Symfoni, ‘Symphonie classiqueʼ, er Prokofievs opvisning af sin neoklassiske stil. En kærlig parodi på Haydn, skubbet skæv af gakkede modulationer og umulig instrumentation. Karabits sænker tempoet og giver plads til karakterisering og gennemsigtighed, der dog får orkestret til at lyde en smule anstrengt, især de ubarmhjertigt udstillede violiner. Bournemouth Symfoniorkester er velrenommeret, men hverken verdens største eller bedste. I optagelsen er de pakket så meget ind i kunstig rumklang, at det er svært at høre, hvilken lyd de egentlig laver.
Jens Cornelius

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 36