Anmeldelse

Ravel: Daphnis & Chloé

Ravel: Daphnis & Chloé
Rotterdam Filharmonikerne, dir. Yannick Nézet-Seguin.
BIS-1850

★★★★★★

Suverænt overskud

Maurice Ravels ballet ‘Daphnis og Chloé’ står lidt i skyggen af de spektakulære forestillinger, Stravinskij skrev til samme kompagni, nemlig ‘Ildfuglen’, ‘Petrusjka’ og ‘Le Sacre du Printemps’. Drama og handling er der ikke så meget af hos Ravel, og det er faktisk med vilje, for han byggede sin fortolkning af den antikke kærlighedsmyte på 1700-tallets franske, pyntede genremalerier.
Dertil kommer, at man som regel hører ‘Daphnis og Chloé’ i de korte suiter med uddrag. Men man skal høre det hele, for balletten har en smuk form og er faktisk endnu mere underholdende i sammenhæng, end højdepunkterne er for sig selv.
Jens Cornelius

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 40

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER