Anmeldelse | Kammer
Rosenrød Liszt
Liszt: H-mol-sonate | Angela Hewitt (klaver) | Hyperion CDA68067
★★ ★★★★
22. juli 2015
Liszt: H-mol-sonate | Angela Hewitt (klaver) | Hyperion CDA68067
★★ ★★★★
22. juli 2015
Liszts store Klaversonate i h-mol er et skelsættende værk, hvor eksperimenter inden for kompositionsteknik og klaverspil går op i en højere enhed. Sonaten er i én sats, bygget over et enkelt motiv, der forvandles gennem fire hovedafsnit. Det er saftsuseme godt lavet, og samtidig både irriterende og provokerende, som det ofte er tilfældet med Liszts musik.
Den halsbrækkende opgave kræver totalt pianistisk overskud, og det har den virtuose Angela Hewitt naturligvis. Jeg synes bare ikke, hun er den mest oplagte musiker til opgaven. På mangellisten er noteret ægte raseri, diktatorisk brutalitet, pornografisk ublufærdighed og et vist mål af sindssyge. Det høres hos de bedste Liszt-pianister allerede fra sonatens første, abrupte toner, som ikke kun er strukturelle elementer, men elektriske impulser. De første spasmer i Frankensteins monster. På denne indspilning er det følelsesmæssige og dynamiske spænd simpelthen for normalt.
Jens Cornelius
LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 37
FLERE ANMELDELSER