Skønbilledet krakelerer

“Lyriske scener” kaldte Tjajkovskij sin opera ‘Eugene Onegin’ over en verseroman af Pusjkin. Det er i de små detaljer, at skæbnedramaet virkelig bliver fortalt. I mimikken, en gestus, de små bevægelser og andre fine detaljer som omfavnelsen mellem Onegin og Lenski lige før deres duel – et tegn på et venskab, som ikke ophører trods de fatale misforståelser.
Der er næsten noget nostalgisk over at se en så naturalistisk opsætning med russiske folkedragter, blomster i vaserne, prismelysekroner og alt, hvad der hører til for at male et russisk skønbillede i slutningen af 1800-tallet. Men så meget mere virkningsfuldt er det, når der ridses i overfladen, billedet krakelerer og viser en vrangside. Det er en meget lydhør Deborah Warner, der så præcist fremstiller disse to lag i Tjajkovskijs lyriske scener med lige megen poesi og drama. Hendes balanceakt virker.
Steen Chr. Steensen

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 33