Artikel

DEN HØJESTE FÆLLESNÆVNER

ANDRÁS SCHIFF aktuel med sin anden indspilning af Bachs store ’Das Wohltemperierte Klavier’, som han satte en ny standard for i 1980’erne. Man er nødt til at være kræsen, siger Schiff. Hans kompromisløshed har gjort ham til en af vor tids største solister. Og samtidig gjort ham uønsket i sit fædreland, Ungarn.

Af Jens Cornelius

En stor aften i Tivoli var det. András Schiff foran et hengivent publikum, der havde rustet sig til et krævende program med fire sonater fra Beethoven til Bartók. Alt blev spillet fuldstændig suverænt med en stilsans og et overblik helt uden mage. Som afslutning tog Schiff salen med ud i galaksen ved at tilføje Beethovens sidste, ekstatiske klaversonate som ekstranummer. Spillet i sin helhed og uden annoncering, fordi Schiff åbenbart forventede, at alle i salen kunne genkende og afkode denne himmelstræbende musik.
Næste formiddag kommer András Schiff luntende hen ad fortovet med en mulepose i hånden og et par store solbriller for øjnene. Det venlige, pudsige ansigt virker endnu mere distræt end sædvanligt. For det blev sent i går. Gamle venner trak ham ud til natmad, og de blev ved til kl. 02.30.

Schiffs forbindelse til Danmark går næsten fire årtier tilbage. Danmark var et af de første lande uden for Østblokken, den ungarske pianist fik lov at rejse til.
»Staten var meget interesseret i at vise nationens talenter frem. Vi var en handelsvare. Jeg selv havde ingen indflydelse og anede ikke, hvordan det gik til, at jeg pludselig blev inviteret til Danmark. Honoraret var beskedent, og da jeg kom hjem, skulle jeg aflevere det meste. Min andel blev tvangsvekslet og resten inddraget til statens beholdning af vestlig valuta. Det var meget ydmygende. Verden ændrer sig hurtigt, og ikke altid til det bedre, men det her var slemt, og jeg savner det bestemt ikke!«.

ANDRÁS SCHIFF er født i Budapest 1953. Han tilhører en gylden årgang af ungarske pianister. Gennembruddet kom midt i 1970’erne. I 1979 hoppede han af det ungarske kommunistiske styre under relativt udramatiske omstændigheder på en turné til USA.
Siden sin første koncert i Danmark i 1974 har Schiff optrådt her så godt som hvert år. I 1997 modtog han Leonie Sonnings musikpris.

Uønsket hjemme
Schiff savner faktisk slet ikke Ungarn i disse år. I den internationale presse har han flere gange protesteret mod Viktor Orbáns højreorienterede styre, og det har ført til ekstreme reaktioner i Ungarn. En kendt debattør har skrevet, at det var bedre, hvis Schiff var død og borte ligesom de fleste andre af Ungarns jødiske medborgere, der blev dræbt under krigen. På nettet trues Schiff med at få hænderne hugget af, hvis han viser sig i landet igen.
Hvornår var du sidst i Ungarn?
»Tja, for tiden er jeg persona non grata i Ungarn […]«

Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 27

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER