Artikel

DET SÅRBARE INSTRUMENT

Højt at flyve – dybt at falde. Operahistorien har mange eksempler på sangere, der ikke behandler deres stemmer varsomt nok

Den mexicanske tenor Rolando Villazón sang sig for alvor helt frem i det internationale operapublikums bevidsthed i 2005 med sin debut ved Salzburg Festspillene, hvor han sang Alfredo over for Anna Netrebkos Violetta i ’La Traviata’. I april i år aflyste 37-årige Villazón alle sine engagementer et år frem. Deriblandt en udsolgt koncert i Tivoli i august. Og det er ikke første gang, Villazón må aflyse engagementer. Det samme skete i 2007, hvor Tivoli også blev ramt.
Problemet for Villazón skulle i denne omgang være en cyste på den ene stemmelæbe. En cyste på stemmelæberne er en slags vabel, en lille væskefyldt udposning, der gør, at stemmelæberne ikke kan lukke tæt sammen, og som derfor skal opereres væk. En diagnose, der minder om en cyste, men som er langt mere traumatiserende for sangeren, er stemmeknuder. Stemmeknuder er også fortykninger på stemmebåndene, men modsat cysten, der kan komme uden påviselig grund, er stemmeknuder tegn på uhensigtsmæssig brug af stemmen. De kan bedst sammenlignes med hård hud og vil i heldige tilfælde gå væk igen uden operation, hvis det lykkes sangeren at anvende en mere hensigtsmæssig sangteknik.

Korte blomstringstider
Masser af særdeles højtprofilerede sangere både inden for opera og pop er blevet opereret for både cyster og knuder – knuderne taler man så lidt mindre om – så der er ingen grund til at male fanden på væggen for Villazón. Ikke desto mindre kan hans problem give anledning til at se nærmere på, hvad det er for et apparat, der er i stand til at udstøde så vældige, kraftspændte toner, men som samtidig er så sårbart.
Når en verdenstenor under de 40 har tilbagevendende problemer, kan det nemlig dårligt undgå at give dystre mindelser. De gennemført pragtfulde røster, der kom ud af munden på en José Carreras i 1970’erne eller på en Giuseppe di Stefano i sidst i 1940’rne, kom ikke til …

(Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 14)

Tekst: Benedicte Christiansen; illustration: Peter Hermann

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER