Dirigenten der siger nej | Interview Thomas Søndergård

Thomas Søndergård har gjort international lynkarriere som dirigent, men insisterer på at tage det roligt og mærke efter. Hvis et tilbud fra et orkester eller operahus ikke føles rigtigt for ham, så siger han simpelthen nej.

Af Malene Wichmann

Thomas Søndergård siger nej selv til store orkestre. Han siger nej oftere, end hans agent bryder sig om, og han står fast på at holde uhørte seks ugers sommerferie.
»Jeg prøver at mærke efter og bevare roen«, siger han.
Siden den danske dirigent i 2005 fik sit gennembrud med Poul Ruders’ ’Proces Kafka’ på Operaen i København, er det ellers gået stærkt. Efter tre år som chefdirigent for Det Norske Radiosymfoniorkester er han i efteråret 2012 tiltrådt som chefdirigent for BBC National Orchestra of Wales og som første gæstedirigent for Royal Scottisch National Orchestra, begge steder er han blevet mødt af begejstring fra både orkestre, anmeldere og publikum.
Agenten ringer ofte med nye tilbud, og det ville være nemt at lade sig hvirvle af sted fra lufthavn til lufthavn, fra koncertsal til koncertsal. Alt for nemt at sige ja til muligheden for at stå i de fantastiske sale overfor de store orkestre, når de spørger, om han kan springe ind med kort varsel.

»Det er vigtigt, at et virke som dirigent sætter sig i kroppen på den rigtige måde. Ellers bliver man bare sådan en, der står oppe foran og babler og fægter med armene«

Men Thomas Søndergård siger nej.
»Så sent som for et par uger siden blev jeg spurgt om, jeg ville dirigere Gewandhausorkestret. Men det lå for tæt på premieren på ’Den fiffige lille ræv’ i København«, fortæller han.

»Det samme skete med LSO, London Symphony Orchestra. Det betyder utroligt meget for mig at følge arbejdet med en opera til dørs, så jeg takkede nej, og så må jeg tro og håbe på, at de nok skal ringe igen […]«

(LÆS HELE INTERVIEWET I KLASSISK NR. 28)