FESTSPIL VED FODEN AF ALPERNE

Salzburg Festspillene i Østrig rækker fra opera i det grandiose format og uforglemmelige aftener med Wiener Filharmonikerne over forrygende kammerkoncerter, matinéer og kirkekoncerter til gratis optræden på gader og pladser med studerende fra byens berømte konservatorium, Mozarteum

Det var et skuespil, der markerede grundlæggelsen af Salzburg Festspillene efter Første Verdenskrig. Komponisten Richard Strauss og hans samarbejdspartner, digteren Hugo von Hofmannsthal, var blandt kræfterne, som sammen med teatermanden Max Reinhardt insisterede på, at ikke bare Wien, men også Mozarts fødeby skulle være noget ved musikken.

I august 1920 opførte de Hofmannsthals moralitet ’Jedermann’ på en åben plads i byen, og dermed var festspillene en realitet. Året efter kom der koncerter til, og året efter igen blev der for første gang sunget opera i Salzburg. Dirigenter som Bruno Walter, Arturo Toscanini og Fritz Busch blev næsten med det samme knyttet til festivalen, som allerede i 1920’erne fik internationalt topniveau og et internationalt publikum. Man fandt ud af, at der kunne laves opera og teater på den såkaldte Felsenreitschule. Det gamle rideskole- og staldområde fra slutningen af 1600-tallet med dets brede bagvæg hugget ud i Mönchsbergs klippe er i løbet af festspillenes historie blevet overdækket og fremstår i dag som et rigtigt, men også usædvanligt teaterrum.
Anden Verdenskrig jagede både de førnævnte dirigentbegavelser og det udenlandske publikum væk fra festspillene, men så snart hagekorsets skygge var fjernet i 1945, fortsatte kunsten med at blomstre. Nu under ledelse af dirigenterne Karl Böhm, Wilhelm Furtwängler og Joseph Krips.
Men det var magtmennesket og dirigenten Herbert von Karajan, der som kunstnerisk leder fra 1956 bankede festspillene op til monumental størrelse.
Et helt festspilområde i byen med tre operahuse skulder ved skulder blev skabt, og det var Karajan, der i 1960 indviede det nye Grosses Festspielhaus, hvor man igen denne sommer kan opleve Mozarts ’Tryllefløjten’ med Wiener Filharmonikerne dirigeret af Riccardo Muti.
Ellers trives Mozart-wienerklassik i dag i det mindre og nyrenoverede Haus für Mozart, som under forrige års Mozartfejring lagde ramme til instruktøren Claus Guths og dirigenten Nikolaus Harnoncourts Hitchcockmørke nytænkning af ’Figaros bryllup’ med Bo Skovhus i partiet som den forpinte greve. Ved den lejlighed, det vil altså sige i 250-året for Mozarts fødsel, blev samtlige Mozarts 22 operaer opført under festspillene og udgivet på DVD i en imponerende samleboks.

(Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 9)

Tekst: Thomas Michelsen; foto: Pat Swan