Artikel

FRA KERNE TIL KOSMOS

Benjamin de Murashkins musik starter ofte fra “ingenting” med en lille kerne, som organisk vokser til noget stort. I marts uropfører Sjællands Symfoniorkester den dansk-australske komponists ‘Cosmic Dancer’.

Af Per Rask Madsen

Marts 2013 kan blive en afgørende måned for Benjamin de Murashkin som komponist. ‘Cosmic Dancer’ for basunsolist og orkester er den 31-åriges første ”rigtige” bestilling, den første, der ikke opføres som del i et uddannelsesforløb, og den første aflønnede komposition, han skriver til et professionelt orkester. Går opførelsen godt, kan det betyde flere fremtidige bestillinger.
Bestillingen kom, efter at Sjællands Symfoniorkester havde spillet hans ‘Logos’ ved en workshop i 2010. Christian Schmiedescamp, basunist i orkestret, blev fanget af komponistens sans for harmonier og farverig orkestrering. Musikeren havde tilfældigvis fået mulighed for at bestille et nyt værk og greb derfor telefonen.

»Det var det opkald, jeg havde ventet på i alle mine år som komponist«

Benjamin de Murashkin, komponist

»Det var det opkald, jeg havde ventet på i alle mine år som komponist. Jeg kæmpede med at holde tårerne tilbage, fordi jeg var hos en kollega og skulle holde samling på mig selv. At høre at det skulle skrives for et professionelt orkester, det var … det første skridt, et stort skridt«, fortæller Benjamin de Murashkin.

Besat af orkestret
Hans liv med musikken begynder i Australien, hvor familien flytter til i starten af 1980’erne. Popmusikken er den første forelskelse. Senere involverer han sig i at lave musik til meditationer i morens frikirke, hvilket former hans smag for det intuitive i musik. Et glimt af de store klassikere overvælder ham under et spil Matador, da han er omkring 14 år, hvor gudmoren nynner …

Benjamin de Murashkin
– Født 1981 i Danmark.
– Flytter som etårig til Australien med sin familie.
– Moren er engageret i at grundlægge en teosofisk kirke, hvor sønnen senere laver meditationsmusik til tjenester. – Det meditative og langstrakt organiske hører man også i hans kompositionsmusik.

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER