Artikel

Han er måske ikke så god til ord, men … | Interview Hans Abrahamsen

Folk lytter til Hans Abrahamsen mere end nogensinde før, men hvordan forholder han sig i dag til at skrive – perfektionisten med den forunderligt fortættede poesimusik?

Af Jens Povlsen

Hans korte, gråsprængte hår stritter en smule. Øjenbrynene er let løftet, når han taler. Røber, at Hans Abrahamsen lytter, mens han taler. De glasklare øjne kigger søgende frem. Finder ordene, der kommer lidt efter lidt, i sit eget tempo. Fyldord er der ikke mange af.
»My words may be poor but they will have to do«, siger Ofelia i begyndelsen af den prisvindende cyklus af sange ‘let me tell you’, og Hans Abrahamsen har det på samme måde.
»Jeg har også de ord, jeg nu engang har. Jeg er den, jeg er, og de ord, jeg har, må være gode nok. Det har været vigtig for mig at nå frem til den erkendelse. At man ikke behøver at lave om på sig selv eller ligge under for noget for at lykkes«.

»Musikken skal altid føles ægte. Ikke være for følende, ikke være for rørstrømsk – den skal rykke grænser – altid«

Hans Abrahamsen, komponist

Mildheden strømmer fra manden, der taler, og der er ikke noget resigneret i hans væsen. Ansigtet er skarpt tegnet, klippefast. Parat til at forsvare sin ret til at være sig selv. Også selvom han godt ved, at det ikke længere er nødvendigt. Slet ikke.
I år modtager Hans Abrahamsen den amerikanske Grawemeyer Award på 100.000 amerikanske dollar – lige godt 700.000 kroner – for ‘let me tell you’, som Berliner Filharmonikerne uropførte i 2013. Samme værk, der i 2014 gav Abrahamsen den engelske Royal Philharmonic Society Music Award.

Grupper ødelægger originalitet
‘let me tell you’ er en cyklus af orkestersange skrevet over en bearbejdelse af den britiske forfatter og musikkritiker Paul Griffiths forlæg på baggrund af hans egen novelle af samme navn.
Orkestersangene består af samtlige ord, Shakespeare gav til Ofelia i ‘Hamlet’. 481 ord for at være helt præcis. Hans Abrahamsen prøvede at lære dem udenad, da han skrev på ‘let me tell you’, men det gik ikke. Ordene ville ikke rigtig hænge fast, men i takt med at musikken voksede frem, blev de lettere at huske. Hans Abrahamsen husker musik nemmere end ord.
Og man behøver ikke sige noget, hvis man ikke har noget at sige. Måske har han med tiden også indset, at tavshed er guld, og at mysterier og ubesvarede spørgsmål fascinerer, giver lyst til mere. Hans Abrahamsen er ikke tavs som den estiske komponist Arvo Pärt, der har besluttet ikke at give flere interviews, men han er en beskeden mand, der foretrækker at lade musikken tale.
Han kender sig selv, kender sine grænser bedre end de fleste. Ved præcis, hvordan …

Hans Abrahamsen
– Dansk komponist, født i Lyngby, 1952
– Er især kendt for sin kammermusik og sine orkesterværker. Fik tidligt i karrieren prestigefyldte bestillinger fra internationale topensembler som Berliner Filharmonikerne (‘Nacht und Trompeten’, 1981) og London Sinfonietta (‘Märchenbilder’, 1984, ‘Lied in Fall’, 1987)
– I 2019 kan man opleve hans opera over H.C. Andersens ‘Snedronningen’ på Operaen i København. En opera, der kom sig af, at hans hustru, pianisten Anne Marie Abildskov, anbefalede ham at genlæse eventyret om børnene Kay og Gerda, der sendes ud på en af livets store rejser – en dannelsesrejse fra barn til voksen.
– Er uddannet hos komponisterne Per Nørgård og György Ligeti, der i øvrigt selv modtog en Grawemeyer Award i 1986.

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER