Artikel

Hvad komponisten hørte

To førende BAROKENSEMBLER gæster danske festivaler i år: Freiburger Barockorchester kommer til Tivoli og Akademie für Alte Musik Berlin besøger Hjørring. Få årtier tilbage var det excentrisk at insistere på at spille musik som på de store mestres tid, men lige nu oplever den historiske opførelsespraksis nogle gyldne år.

Af Andrew Mellor

»Her i Berlin har vi to lyde«, sagde Herbert von Karajan engang til en undrende Simon Rattle, »en til Mozart og en til Brahms«.
Karajan var nok en anelse optimistisk. Lyt til hans Mozart- og Brahms-indspilninger med Berliner Filharmonikerne, der snarere lyder, som at orkestret kun havde én lyd: fyldig, varm, udholdt og ret pragtfuld klang, der kun blev lettere ”studset” til alt før 1850 – inklusive Vivaldi. Sådan gjorde man i midten og i det sene 20. århundrede. Karajan vidste bedst, og som Europas generalmusikdirektør gik ingen op imod ham.

»Vi er nødt til at finde de instrumenter, der får musikken til at give mening – som lader os høre, hvad komponisten selv hørte«. Jos van Immerseel, dirigent.

Men nogen var uenige med ham. Da Karajan nærmede sig sine sidste år på Berlinernes podium, var den vigtigste udvikling inden for udførelse af klassisk musik undervejs: idéen om historisk opførelsespraksis (på engelsk: historically informed performance). Som delvis fysisk arkæologi, delvis historiske studier og delvis teknisk revurdering ville det ændre vores tilgang og måde at spille og lytte til århundreders musik.

Modsat af Karajans bemærkning var dens centrale filosofi, at alsidighed og historisk viden er vitale aspekter af at spille. Forskellige musikhistoriske epoker har nytte af forskellig lyd og en forskellig tilgang. Oven i dét, hvis musikken spilles på instrumenter fra komponisternes samtid, ville den ikke kun lyde rigtig, den ville også skabe bedre mulighed for de rigtige spilleteknikker.

Selvom vi så en eksplosion af dannelse af ensembler med historiske instrumenter i 1970’erne og 80’erne, sker det virkelige boom med historisk opførelsespraksis først lige nu. Siden årtusindskiftet er autentiske instrumenter og teknikker kommet ind i varmen. Nu er det ikke kun musik af Bach, Händel og Mozart, der får musikere til at lede med lys og lygte efter instrumenter med det rigtige adelsmærke. Det sker også med Wagner, Tjajkovskij og Debussy […]

LÆS HELE ARTIKLEN I KLASSISK NR. 29

LIVE
3. maj Freiburger Barockorchester i Koncertsalen i Tivoli. Bach: Brandenburgerkoncerter nr. 1, 3, 4 og 5, samt Bach: Orkestersuite nr. 1.
10. juli Akademie für Alte Musik Berlin og sopranen Johannette Zomer i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring. Kantater af Bach samt Violinkoncert i E-dur BWV 1042 og og Cembalokoncert i f-mol BWV 1056.

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER