Artikel

I ÉT MED ISOLDE

Det er i den grå sofa i stuen, at Ann Petersen indstuderer sine roller. Smækker benene op, tager hovedtelefoner på og sidder og memorerer teksterne. »Størstedelen af arbejdet er det mentale«, forklarer hun.

AF MALENE WICHMANN

Det er i den grå sofa i stuen, at Ann Petersen indstuderer sine roller. Smækker benene op, tager hovedtelefoner på og sidder og memorerer teksterne.
»Størstedelen af arbejdet er det mentale«, forklarer hun.
»Det er godt at have gjort sig sine tanker, inden man sætter for meget lyd på. Lære teksterne, analysere dem og tænke over, hvad man selv mener om rollen. I stedet for at voldbruge stemmen på et repertoire, man ikke er helt inde i endnu«.
Når hun har gjort det grundlæggende, fortsætter hun med tonerne i musikrummet ved siden af.
På flyglet ligger hendes røde indbundne ’Isolde’ med ’Ann Petersen’ indgraveret med guldbogstaver på forsiden. Den er noget helt særligt, den node, og det er den første, hun har fået bundet ind.
Hun købte den allerede for mange år siden, og den er fyldt med noter.

»Det er så store følelser, at man næsten ikke kan rumme det«

Isoldes stemme er markeret med orange overstregningstusch, og med sirlige blyantsbogstaver har Ann Petersen skrevet sine stikord til Isoldes tanker i margenen.
»Hun ser ham for sig hinsides alt«, står der i slutningen, lige før Isoldes ’Liebestod’.
Ann Petersen forsvinder helt ind i sig selv, når hun fortæller om Isolde.
»Det er den bedste rolle, der findes, tror jeg. Den har både det meget lyriske, det kvindelige, det stille, det romantiske, og den furie, hun også er. Det er død spændende at få lov at udvikle sådan en person«, siger hun.
»Den måde, ’Tristan og Isolde’ ender på, er en gave i sig selv. Det er så store følelser, at man næsten ikke kan rumme det. Jeg bliver meget hurtigt ét med det, man ved ikke længere, om man er Isolde eller sig selv. Når jeg ligger der, kunne jeg godt blive i den intethed i nogle timer, men der går oftest kun et par sekunder, før publikum brager løs«.

ANN PETERSEN LIVE
– Wagnergalla i DRs Koncertsal 5. sept. Uddrag fra ’Mestersangerne’, ’Tristan og Isolde’ og ’Nibelungens Ring’.
– Verdis ’Otello’ på Operaen i København fra 21. sept.
– Wagner-galla i Musikhuset Aarhus den 31. okt. og 2. nov. Uddrag fra ’Lohengrin’ og ’Tristan og Isolde’.
– Wagners ’Den flyvende hollænder’ på Operaen i København fra 26. jan.

Frygter den dag hun skal stoppe
Karrieren kører derudad for den danske sopran, og der er ikke meget, Ann Petersen er bange for lige nu. Lige bortset fra det med at skulle stoppe for tidligt. Hun vil ikke være en af dem, der går på pension, når de er i 50’erne. Hun håber, at hun kan synge mange år endnu, hvis bare hun er bevidst om sin stemmes udvikling, og vælger rigtigt.
»Jeg prøver at bevare begge ben på jorden, og har for eksempel sagt nej til Brünnhilde. Mange Brünnhilder mister deres spændvidde og får et lidt for stort vibrato, og jeg vil hellere sige nej end at lave noget forkert eller for tidligt« […]

LÆS HELE ARTIKLEN I KLASSISK NR. 30

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER