Ind i hvert eneste lille moment | Interview Simon Steen-Andersen

Et barn er med sine forældre til finkulturel koncert og har fået lov til at sidde med sin Gameboy. Det kunne nemt gå hen og blive langhåret, forstås. Et mørke sænker sig over koncertrummet, musikere placerer sig bag og ved siden af publikum, og forrest på et lærred projiceres et slags kæmpe dukketeater op, som et par meget store hænder begynder at dirigere i.

AF PER RASK MADSEN

Et barn er med sine forældre til finkulturel koncert og har fået lov til at sidde med sin Gameboy. Det kunne nemt gå hen og blive langhåret, forstås. Et mørke sænker sig over koncertrummet, musikere placerer sig bag og ved siden af publikum, og forrest på et lærred projiceres et slags kæmpe dukketeater op, som et par meget store hænder begynder at dirigere i. Barnet trykker ikke løs på sin spillekonsol, tværtimod sidder drengen med tabt kæbe og bliver suget med alle sanser ind i ’Black Box Music’s univers, fortæller Simon Steen-Andersen.

I løbet af den halve time ændrer de dirigerende hænder adfærd. Til at starte med følger musikerne hændernes direktion, senere er det omvendt – de akkompagnerer hændernes koreografi – og efter noget tid dirigerer de ikke så meget, som de sætter kuriøse ting i gang eller indfører flere og flere absurde symboler. Og rekvisitter drager pludselig opmærksomhed, for eksempel dukketeatrets tæppe, der trækkes demonstrativt i og til side som en teatralsk handling i sig selv, og en mærkelig maskine, der svinger elastikker rundt i dukketeatret, så de klasker mod plastikbægre. Den klanglige side af ’Black Box Music’ tilhører avantgardetraditionen. Der er ingen egentlige melodier i Simon Steen-Andersens værk fra 2012, men modsat af typiske avantgardeværker er der mange musikalske elementer, man kan genkende, når de optræder igen. Som helhed tager værket publikum i hånden.
En britisk komponist oplever værket og beskriver det som et »morsomt spektakel med uhæmmet opstemthed«, »en utrolig bedrift« og en »i sandhed uforglemmelig opførelse«.

»Jeg er en del af en generation, der prøver at komme så langt væk fra elfenbenstårnet som muligt, og som ikke ønsker at lave en menneskefjern og fuldstændig uforståelig musik«

Simon Steen-Andersen, komponist

Mange kasketter og rejser
Ved hans debut fra konservatoriets komponistklasse i 2006 gør Simon Steen-Andersens kunst et stort indtryk på kritikere og publikum. Siden løber ganske meget vand gennem åen. Han har i øjeblikket base i Berlin og får opført sine værker i det meste af verden med en særlig koncentration i de tysktalende lande, kun ca. 15 procent af opførelserne er i Danmark. Nye værker ser tit ikke mere end én opførelse, men ’Black Box Music’, som blev opført i Aarhus i maj og igen i København i dette efterår, er blevet spillet på avantgardescener i syv forskellige lande, i februar 2014 endda over fem dage for 3000 norske skolebørn.

Stereotypen på en komponist, der isolerer sig og skriver noder, spiller lidt på klaveret og går lange ture, passer ikke på en moderne komponist som Simon Steen-Andersen. Skal man sammenligne hans måde at arbejde på med nogen, må det blive Richard Wagner. »Jeg komponerer mere på hotelværelser end hjemme i Berlin«, fortæller Simon Steen-Andersen, som ikke nøjes med komponistrollen […]