Ingen anden vej end sangen | Interview Sine Bundgaard

Sine Bundgaard blev sanger pludselig en dag, da hun var 12. Siden da, har hun aldrig for alvor overvejet andre baner i livet end sangerens. Til oktober har hun sin rolledebut på Operaen i et af operalitteraturens mest krævende partier: titelrollen i Alban Bergs ’Lulu’.

Af Benedicte Christiansen

Operaen på Holmen en søndag eftermiddag. Der er matiné på scenen. ’Carmen’ spiller. Første akt er slut, og en lind strøm af sangere i kostymer bevæger sig hen ad de lange gange, der i flere åbne etager – tænk fængselsgange – fører til garderober og kantine. Det er lettere surrealistisk at se alle cigaretpigerne og sigøjnerbørnene stille sig kø til dagens ret. Sine Bundgaard alias den fromme Micaëla – Don Josés trofaste men forsmåede forlovede – skal først på scenen igen i slutningen af 3. akt.
Der er tid til at lægge kostumet og tale om en anden rolle. En helt anden rolle. Sine Bundgaard rolledebuterer til oktober i titelpartiet i Alban Bergs opera ’Lulu’.
Ikke alene er handlingen i ’Lulu’ i eklatant grad koncentreret om sex, vold og pludselig død, men operaen er også notorisk berygtet for sin sværhedsgrad. Gode, trygge tonearter er der ikke noget af, harmoniske pejlemærker, tonika og dominant, alt sammen kan man kikke i vejviseren efter. Historier om betændte indstuderingsforløb florerer.
»Der findes ikke noget parti for mit fag, der ligner Lulu. Hverken karaktermæssigt eller musikalsk. Jeg har altså bare sagt til mig selv, at det ikke er svært«, siger Sine Bundgaard. Rollen som Lulu stod på ønskelisten, da hun for tre år siden forhandlede kontraktansættelse med Det Kgl. Teater efter at have freelancet sig rundt på Europas scener i små 10 år. Gennem de sidste to år har hun arbejdet med partituret.
»Det er voldsomt svært, vel er det så, så jeg har spist mig ind på det på en meget nørdet måde. Spillet de svære fraser en million gange for mig selv og fundet den tonale logik, hvor den nu findes. Berg vidste jo præcis, hvad han gjorde, og visse steder i ’Lulu’ kan jeg tydeligt fornemme de harmoniske strukturer. Der er en klanglig skønhed som hos Mozart eller Strauss«, forklarer sopranen …