Jean Sibelius 150 år
Symfonier som rent kildevand

Jean Sibelius er betydeligt mere internationalt kendt og spillet end den jævnaldrende Carl Nielsen, men stadig vil der for de fleste være meget at opdage ved den finske komponist. KLASSISK præsenterer tre forskellige indgange til Sibelius’ univers.

Af Valdemar Lønsted

Jean Julius Christian Sibelius døde den 20. september 1957 i sit hjem, Ainola, knap 92 år gammel. Finnerne havde for længst løftet ham op i en urørlig zone i det så længe truede nationale fællesskab, og det er ofte blevet formuleret med ikke så lidt patos. Som i 1946, da komponisten Sulo Ranta skrev følgende om den på det tidspunkt tavst tilbagetrukne landsmand:
»Et folk, som blandt sine store mænd har fostret en så almægtig seer, magiker og troldmand, en åndelig kæmpe som Sibelius, som har kunnet opsuge alt, hvad der omgav ham, ved hjælp af sin person og sin kunst – et sådant folk kan føle sig stolt, endskønt det er ringe i størrelse og tilsyneladende afsondret. Ingen kan glemme Sibelius’ land og folk«.

»I løbet af de sidste år op mod århundredskiftet voksede Sibelius’ position i offentligheden i en grad, som han ikke havde forudset og formodentlig heller ikke ønsket«

Valdemar Lønsted

Mystikken omkring Jean Sibelius’ levned og kunst var et træk, han i høj grad selv bidrog til at skabe, og selvom vi i dag er blevet en hel del mere vidende om fænomenet Sibelius, er det gådefulde ved ham ikke aftaget. Hans produktion af publicerede storværker ophørte i 1926 efter tonedigtet ‘Tapiola’, hvilket ikke er det samme som, at han holdt op med komponere. Han var 61 år. Og da hans første store orkesterværk ‘Kullervo’ kom i 1892, kan man sammenfatte den væsentlige skaberperiode til 34 år. Det er intet ringe tidsspand, lidt større end Beethovens og lidt mindre end Wagners. Men da Sibelius gennemlevede endnu 30 år i en tilsyneladende gradvis afmagt over for fortsættelsen af sin livsopgave, har eftertiden mytologiseret denne tavshed i Ainola ud over alle grænser. Hvorfor kom der ikke flere større værker, er spørgsmålet, der er forsøgt besvaret igen og igen …