Artikel
»Jeg har lige krænget mit hjerte ud ved at spille et stykke musik …« | Interview Yuja Wang
6. maj 2014
6. maj 2014
Stjernepianisten Yuja Wang støder gang på gang ind i kritik af sine lårkorte koncertkjoler og anmeldernes fordomme om hende, fordi hun er asiat. »Vi har det her ry for hurtige fingre, mekanik og overfladiskhed«, fortæller hun og nægter at ændre sig. Til sommer kommer hun til Fyn, hvor hun giver sin første koncert i Danmark.
Af Andrew Mellor
Den furore, der meldte Yuja Wangs ankomst til toppen af det internationale klaverkredsløb, viser ingen tegn på at gå væk. Det er snart tre år siden, at pianisten bar en mere end dristig, kort kjole ved en koncertoptræden i Hollywood Bowl, Los Angeles, og fik visse journalister til at hævde, at hun prøvede at piske en kontroversiel stemning op for at højne sit markedspotentiale.
Natten før vi mødes til dette interview, spillede Yuja Wang en udsolgt solorecital som del af en to-ugers residency ved Barbican Centre i London. »At hun vælger at optræde i mikro-nederdele og stiletter synes i direkte kontrast til det kunstneriske niveau og sofistikerede spil«, skrev en kritiker efterfølgende. Hvorfor i alverden er man i 2014 så besat af, hvad klassiske musikere har på, når jazz-, pop- og ‘verdens’-musikere kan klæde sig i, hvad der passer dem? Og hvorfor antager vi, at de valg afspejler en persons intellektuelle eller kunstneriske evner?
Jeg tøver med at stille spørgsmålet til Yuja Wang, som tydeligvis er træt af at tale om ‘kjole-sagen’ mere end to år efter begivenheden. Men i sin afvisning af de kritikere og ved det vedholdende fokus på netop det spørgsmål har Yuja Wang ved flere lejligheder haft mulighed for at demonstrere sit skarpe hoved. »Jeg har klædt mig sådan, siden jeg var 17, og ved den koncert var jeg 24«, siger hun klangløst. »Så de var sene til at lægge mærke til det«.
Gør det hende vred, at hendes branche er så fordømmende om emnet? »Det er lidt trist, og så er det noget vrøvl. Jeg har lige krænget mit hjerte ud ved at spille et stykke musik … hørte du noget, eller kigger du kun på mig?«, siger hun med adresse til sine kritikere.
»Jeg er, som jeg er, og har ikke tænkt mig at lade et fjols, der skrev om mit udseende, ændre mig«.
Født i Kina, uddannet i USA
Det er sikkert den indstilling, der har gjort Yuja Wang til sådan en lokkende figur for os i Vesten. Hun har den fejlfrie teknik, som kinesiske pianister er kendt for, men hun ejer også russisk kraft i sit spil og en ung amerikaners uhøjtidelige personlighed (og, til en vis grad, lyriskhed i sit spil). Født i Kina, men uddannet i USA fra 14-årsalderen – måske er det Yuja Wangs dobbeltidentitet, der tillader hende at gøre, hvad hun lyster, på lige præcis den facon der passer hende…
LÆS HELE ARTIKLEN I KLASSISK NR. 33
Yuja Wang live
6. juli Hindsgavl Slot, Middelfart, kl. 20.00.
Yuja Wang og cellist Gautier Capuçon spiller sonater af Debussy, Prokofiev og Rachmaninov.
FLERE ARTIKLER