Artikel

KATASTROFEMUSIKKENS MESTER

Komponisten KRZYSZTOF PENDERECKI er blevet beskyldt for at være en beregnende populist, der slår plat på verdens ulykker. Som barn af Anden Verdenskrig og af et kommunistisk land mener han selv, at det er naturligt for ham at skrive dyster musik. KLASSISK møder ikonet, der fylder 80 år.

AF PER RASK MADSEN

IIIIiiiiiiiiiiiiieeeee, iiiiiiiiiIIIIIIiiiiieeee … Det ene tænderskærende skrig afløser det andet i ’Klagesang til ofrene fra Hiroshima’. Strygerne lyder som noget helt andet, end de plejer, ingen skønne melodier, ingen toner at kunne udskille fra lydmasserne. Er det abstrakte lyde af skrigende mennesker i ubeskrivelig smerte, eller komponistens forestilling om hvordan radioaktiv stråling lyder?

’Klagesang til ofrene fra Hiroshima’, eller bare ’Threnos’, er et skræmmende værk, der næsten allerede ved premieren i 1960 gik over i musikhistorien. Men oprindelig var titlen ’8’37’, hvilket var dets varighed; først fire år efter premieren blev det omdøbt til ’Threnos’ og modtog dets japanske dedikation. Penderecki benægter at have komponeret lyde fra fly, bombenedkastninger eller eksplosioner, men det er vanskeligt ikke at have nogle meget konkrete billeder på nethinden, når man lytter til de 52 strygeres sanseangreb.

»Jeg er en slavisk komponist, og sammenlignet med for eksempel fransk musik er al slavisk musik dyster«

Krzysztof Penderecki, komponist

Titlen har utvivlsomt en stor fortjeneste i udbredelsen af værket. Og når vi ved, at Penderecki senere komponerede til kommunisters massedrab og terrorangrebet på World Trade Center, så kan man nemt fristes til at drage konklusioner. Det vender vi tilbage til.

Sort med sort på
Hans navn udtales Kristof PendeRETski. Som han sidder over for Deres Udsendte på et fint hotel ved Rådhuspladsen i København, ligner han ikke en mand, der skriver dyster, uhyggelig musik.
Den ulasteligt klædte og venlige ældre herre går lidt i forsvarsposition adspurgt, hvorfor hans musik stort set altid lyder sådan.

»Tag Sibelius, hans musik er også mørk«, begynder Penderecki spagt. »Jeg levede under svære tider, da Polen var besat af Rusland. Livet var ikke let. Og musik er jo ikke kun divertimento. Jeg er en slavisk komponist, og sammenlignet med for eksempel fransk musik er al slavisk musik dyster. Min musik kredser om noget … universelt. I ’Threnos’ er det Hiroshima, i ’Dies Irae’ Auschwitz (1967), i ’Polsk Rekviem’ (1984) er det [fagforbundet, red.] Solidaritet«.

Mange af Pendereckis værker er som skabt til at blive spillet i gyserfilm og thrillers […]

LÆS HELE ARTIKLEN I KLASSISK NR. 31

GYSETS MESTER
Store filmmagere vækker gerne gru ved hjælp af Pendereckis musik. Kendte eksempler er William Friedkins ’Eksorcisten’ (1973), Stanley Kubricks ’Ondskabens hotel’ (1980), David Lynchs ’Vilde hjerter’ (1990) og ’Inland Empire’ (2006) samt Martin Scorseses ’Shutter Island’ (2010).

Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER