Komponist på et sidespor | Interview Jesper Koch

JESPER KOCH stikker ud. I en verden, hvor mange yngre komponister boltrer sig i videoprojektioner, electronica og nye instrumenter, holder Jesper Koch fast i at skrive melodier på klaveret og folde dem ud i kammermusik- eller orkestersats.

Jesper Koch stikker ud. I en verden, hvor mange yngre komponister boltrer sig i videoprojektioner, electronica og nye instrumenter, holder Jesper Koch fast i at skrive melodier på klaveret og folde dem ud i kammermusik- eller orkestersats.
I de sidste ti år har han primært skrevet musik for det gode gamle medie ’symfoniorkestret’. Musik, der med komponistens egne ord »forholder sig til traditionen på en personlig måde«.
Jesper Koch føler ikke, at han kan gøre andet.
»Det er et spørgsmål om at mærke efter«, forklarer han.

»Det er følelsesmæssigt hårdt at skrive orkestermusik. Du bruger et år på at skrive et værk, og så bliver det indstuderet og overstået på fem dage«

»Jeg gør det, jeg har talent for. Især nu, hvor jeg er begyndt at blive lidt ældre, tænker jeg over, hvor kort tid man har her på Jorden. Jeg vil ikke spilde den, og jeg tror, at der er andre, der har større talent for at eksperimentere end mig«.

Musikken den ideelle verden
Jesper Kochs lejlighed lægger ikke skjul på, at den er

beboet af en komponist. Bunker af cd’er tårner sig op på stuegulvet. Reolen i arbejdsværelset ser ud, som om den kun lige akkurat klarer vægten af de mange partiturer, imens musikbøger har lagt beslag på stuebordet.
Jesper Koch sætter sin kaffekop på en bordskåner, der er udgivet på EMI og indeholder Bruckners 7. Symfoni i en indspilning med Sergiu Celibidache.
Jo, musikken fylder meget i Jesper Kochs liv, har gjort det altid.
Som 9-årig begyndte han at spille klaver, og siden dengang har musikkens verden været hans foretrukne opholdssted.
»Jeg oplevede musikken som den ideelle verden og brugte hele min barndom ved klaveret. Den virkelige verden havde slet ikke samme appel«, fortæller han.
»Jeg pjækkede mange gange fra skole og gymnasium for at tage ind på Hovedbiblioteket for at høre plader og læse partiturer. Jeg er altid flygtet ind i musikken«.

Længsel efter barndomsoplevelse
Som barn og ung oplevede Jesper Koch musikken som et frirum og en drømmeverden, og den oplevelse har han ikke ønsket at opgive, bare fordi han blev voksen og konservatorieuddannet komponist. Derfor har minder, drømme og barndomstemaer længe fyldt meget i hans musikalske univers […]

Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 23

TEKST: MALENE WICHMANN