Komponisternes mand

Igor Levit har noget at have sine stålsatte meninger om musik i. Sjældent møder man en så moden og reflekteret ung musiker. Han cd-debuterede med noget af klaverlitteraturens mest udfordrende repertoire, men kvitterede for nomineringen til en P2 Pris ved at spille bagatellen ‘Für Elise’.

Af Per Rask Madsen

Igor Levit virker som en herre med tjek på sin musikertilværelse, i en tid med mænd i 30’erne, der klandres for at være evige teenagere, der hellere vil spille computerspil end foretage sig nyttige gøremål. Igor Levit er kun 27 og mere seriøs end de fleste jævnaldrende. Noget så umoderne som langsom, koncentreret fordybelse, tid til at sætte de mindste detaljer under lup og så dvæle ved dem og vende tilbage igen og igen, det evner denne unge russiskfødte tysker til overmåde.

»Hvem fanden giver mig ret til at ignorere det eneste metronomtal, vi har fra Beethovens hånd«

Ikke noget med blinkende neonlys på scenen, smarte koncertkoncepter, samarbejde med andre kunstarter og så videre – nej, den rene vare på den gammeldags måde. Og helst de tunge komponistnavne på spiseseddelen, men først efter længe at have overvejet argumenter for og imod at vælge netop dem. Til gengæld startede Igor Levit også tidligt, da moren, som var operarepetitør, gav ham klaverlektioner fra 3-årsalderen.

Mavefornemmelse er ikke nok
KLASSISK møder den præsentable pianist i solistrummet backstage i Koncerthuset i februar, nogle timer inden han skal spille ved P2 Prisfesten 2014. Hans debut-album er nomineret i kategorien ‘Årets internationale cd’, og han går på scenen med Beethovens begynderstykke ‘Für Elise’. Lidt ironisk måske, da cd’en indeholder nogle af repertoirets sværvægtere: samme komponists sene klaversonater. Og hvorfor i alverden gør man livet så svært for sig selv ved at indlede sin karriere med at indspille disse berygtede værker?
»Jeg ventede på min første cd i noget tid, det hastede ikke. Imens fokuserede jeg på mit solorepertoire, hvor Beethoven står centralt. Da jeg studerede, arbejdede jeg meget med Beethoven: sonater fra hans tidlige og mellemste perioder, oratorier, ‘Missa Solemnis’. Der findes ikke noget, jeg mere nyder som musiker end sonaterne. Jeg startede med at spille de sene, og mens jeg opførte dem, opstod muligheden for at gå i studiet, og der var ingen tvivl om, at den første cd skulle være med Beethoven«.
Det ligger Igor Levit meget på sinde at understrege overvejelserne bag, hvad man som musiker spiller.
»Jeg tror, man vælger et forkert værk, hvis man spontant følger sin mavefornemmelse. Et stykke bliver bedre og mere seriøst, desto mere du arbejder med det. Jeg tror ikke på …