Artikel

LIEDEN LEVER

Unge sangere og pianister dyrker lieden på livet løs. Nye fora for kunstarten er skudt op over hele landet. Men hvad driver unge kunstnere til at bruge energi på en genre, der hviler et vist hattedameimage over, og som ikke giver ret mange penge?

To nye københavnske tiltag på liedfronten, Liedkompagniet med base i Rundetårn og Konzertverein med hjemmebane i Literaturhaus på Nørrebro er for nylig kommet på banen. Også andre steder i landet popper der i disse år nye fora for liedsangen op. Den Jyske Opera har i denne sæson for første gang haft en pakke med fire liedkoncerter på programmet og nestoren, når det gælder lieder i Danmark, Det Danske Sangselskab, har fået søsterafdelinger i Århus, Aalborg og Odense.
Så der er grøde i lieden i Danmark. Alligevel må man spørge, hvad det skal til for med de lieder? Det er næsten altid på tysk eller andet bøvlet fremmedsprog, og det handler som hovedregel om bedrøveligheder som kærlighedssorger, fortvivlelse, vanvid og fortabelse. Im Lied ist Leid, der er sikket og vist. Ydermere er der er småt med penge i foretagendet, og det hele har et vist hattedameimage. Så hvad er forklaringen på at unge sangere og pianister kaster sig glubende over genren, og hvorfor skal der synges lied i operaregi?

Nødvendig for operaudviklingen
Det sidste først: Den Jyske Opera introducerer sit publikum for lieden, fordi lieden er en altafgørende forudsætning for operaens udvikling. Mange blandt det store operapublikum kender slet ikke til det repertoire, så for at lokke dem nærmere satte Den Jyske Opera fire topoperanavne på plakaten i denne introduktionssæson: Morten Frank Larsen, Inger Dam Jensen, Elisabeth Meyer-Topsøe og Bo Boje Skovhus.
»Vi sætter lieden på programmet for dens egen skyld, men også fordi det er teknisk vigtigt for sangerne at dyrke lieden med den udtalte sanglige nuancering det kræver, og fordi det er altafgørende at dyrke den inderlighed, der ligger i liedsangen. Hvis man ikke har inderligheden med sig, udhuler man for eksempel meget hurtigt indholdet i Wagners operaer«, siger operahef Giordano Bellincampi.
Bellincampi har med liedkoncerterne lagt vægt på at opbygge et fællesskab blandt publikum, der også inkluderer kunstnerne.

Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 5

Tekst: Benedicte Christiansen; foto: Camilla Schiøler

Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER