Liv og død ved Volgas bred

I efteråret står Den Jyske Opera for den første danske iscenesættelse af Leos Janáceks ’Katja Kabanová’, en opera, der stadig rusker op i vores følelser.

Af Steen Frederiksen

Janácek begyndte at komponere en opera over det russiske samfundsdrama ’Stormen’ af Alexander Ostrovskij i slutningen af 1919. For første gang skrev han selv librettoen til en opera, og han var så fuldstændig optændt af historien om den ulykkelige Katja, at han arbejdede på den hele tiden fra november 1919 til februar 1921.
Det var direktøren for Brnos teater, der gjorde Janácek opmærksom på ’Stormen’. Komponisten var i forvejen meget russisk interesseret – han var i flere år formand for Brnos ”russiske kreds”, som arrangerede litteratur- og musikaftener, og han havde besøgt Rusland flere gange. I 1916 havde han overvejet Tolstojs ’Anna Karenina’ som operaemne, men efter at Janáceks ven oven i købet fik ’Stormen’ sat op i Prag, så

»Jeg er i Berlin, som forstår mig og som angiveligt driver kult med mit værk«

komponisten kunne se teaterstykket på scenen, bestemte han sig for det russiske drama. Minderne fra hans egne rejser i Rusland vaktes vel – han skrev: »Der er megen bevægende slavisk mildhed og følelsesdybde i ’Stormen’«.

Ny skaberkraft
En ny og stærk skaberkraft i Janácek skyldtes ikke mindst mødet med en kvinde, som tændte ham lige så meget som Ostrovskijs tekst. Janáceks elskede datter var død af tyfus i Rusland, han var fuldstændig knust og for at komme til sig selv – og komme væk – tog han til et kursted i Moravien. Der mødte han en kvinde, som han straks gik i gang med at komponere en opera om. ’Osud’ (Skæbne) hedder den. En kvinde ved navn Kamilla Stösslová, der – gift som ham selv – fornyede hans liv fuldstændig. Den hvidhårede komponist var midt i 60’erne, men han blev ung på ny og skrev de sidste ti år af sit liv alle sine hovedværker, hele tiden store nye værker – operaer, orkestermusik, kammermusik – det bedste, han nogensinde havde skrevet […]

LÆS HELE ARTIKLEN I KLASSISK NR. 30