Artikel

Lyden af Wagner går i kroppen

Wagner tænkte klangens virkning på et teaterpublikum ind i sin musik. Sangernes klang går uden om bevidstheden og direkte ind i vores lyttende kroppe. Som ingen anden komponist formår Wagner at åbne tilhørernes sind for den største medmenneskelighed igennem musikkens klanglige afbildning.

Af Nila Parly

Her i 200-året for Richard Wagners fødsel kommer vi til at høre meget om hans ekstravagante liv, hans til tider ubehagelige meninger, hans status som tysk nationalkoryfæ på godt og meget ondt, hans fløjlsbaretter og hans forkærlighed for silkeundertøj osv. – men måske ikke så meget om det der er det helt væsentlige: hans klang.

Wagner var ikke bare komponist, han var et teatermenneske, og han tænkte klangens virkning på et teaterpublikum ind i sin musik. I hans operaer (eller ’musikdramaer’, som han foretrak at kalde i hvert fald de senere af dem) går der en handling over scenen, dramaets personer agerer med hinanden i hele spektret af følelser fra lidenskabelig forelskelse til had og mord, og scenografi og lys giver øjnene del i de store passioner. Men den virkelige hovedrolle spilles af musikken.

Wagner skriver musik for en meget stor orkesterbesætning, op til 100 musikere, og når sangere kaldes for Wagner-sopraner eller Wagner-tenorer, betyder det ikke bare et bestemt omfang og en bestemt stemmeklang med meget metal i, det betyder også store stemmer, der rent fysisk kan nå ud over orkestrets massive lydvæg og gribe fat i publikum.

WAGNERS KLANG
Wagner arbejdede utrolig bevidst med klangen i sine musikteaterværker. Derfor eksperimenterede han på mange måder med at forme og ændre især orkesterklangen. Det mest iøjnefaldende eksperiment er placeringen af orkesteret i Festspilhuset i Bayreuth, som blev bygget efter Wagners udkast og idéer. I stedet for at orkestret sidder i en åben orkestergrav mellem scenen og salen, er det i Bayreuth gemt væk under scenen, instrumentgrupperne sidder anderledes end normalt, og lyden afbøjes via reflekterende skærme. Klangen bliver mere ”allestedsnærværende”, og den karakteristiske fede” Wagner-sound” af strygere og blæsere, der fordobler hinanden, kommer ikke så let til at overdøve sangerne på scenen.

Effekten er en helt anden end den man kan opnå ved at sidde derhjemme og skrue højt op for en Wagner-cd. I teatret råder øjeblikket, alting foregår her og nu, og der kan ske uforudsete ting undervejs; og klangen forplanter sig fra sangernes synlige kroppe til publikums kroppe nede i salen, så man uvilkårligt mærker sit åndedræt og sin puls blive påvirket. Man er involveret, på en meget mere direkte måde end ved at sætte en cd eller dvd i maskinen.

Sangstemmen har en væsentlig større betydning i Wagners operaer, end man traditionelt har anerkendt […]

Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER