Maestrofeber i DR-byen | Fokus Malko-konkurrence

Drevet af trangen til en dag at få deres egne podier stiller et halvt hundrede unge mennesker sig i maj op foran DR SymfoniOrkestret. De er kommet for at imponere og skabe sig en dirigentkarriere. Men intet er sikkert – ikke engang at nogen vinder. For sekstende gang er det Malkotid.

Af Jens Povlsen
Illustration Toke Nielsen

For Joshua kom det som en overraskelse. Han havde slet ikke set det komme. Det havde andre for den sags skyld heller ikke. Men dér stod han med en vase fra Royal Copenhagen i favnen og et smil, der ikke var til at pille af.
Det var på hans første år på New England-konservatoriet i Boston, at Joshua Weilerstein lagde vejen forbi stedets bibliotek. Han var indskrevet som violinist på det tidspunkt, og på en hylde i det store bibliotek faldt han over en videooptagelse af legendariske dirigent Carlos Kleiber – med hænderne fulde af Mozart og Brahms. En medstuderende havde fulgt Joshua med øjnene. De kendte ikke hinanden, men den anden studerende kendte godt dvd’en med Kleiber.

»Måske tænker man på forhånd, at det her, det bliver ikke det store sus. Men når vedkommende så løfter armen, så sker der noget magisk«

Johannes Søe Hansen, koncertmester i DR SymfoniOrkestret

»Den vil ændre dit liv«, sagde han til Joshua. Med den besked kom den pertentlige Kleiber hjem med Joshua.

Musikken først
Hver tidsalder har sine helte, og Joshua Weilerstein havde fået fat på én af de største, der nogensinde har stået på et dirigentpodie. Men der findes andre kæmper: Toscanini, Furtwängler, Bernstein og Boulez og mange flere. De har alle gjort det forskelligt. For direktion er mange ting. Det ved orkestermusikerne om nogen. Dirigentkonkurrencer som Malkos udstiller det. Udstrålingen betyder en del, men ikke alt. Det samme med tempofornemmelsen. Og kontakten til musikerne. Man kunne blive ved, for der er ingen facitliste. Men én ting handler Malkodagene ikke om:
»Vi har ikke brug for en, der står og slår takten. Det skal komme fra hjertet. Det er den ægte vare, vi søger«, siger én, der har været med i mange år, DR SymfoniOrkestrets slagtøjsspiller Gert Sørensen.
Selvom forventningerne er store til dirigentaspiranterne, mener han også, at man skal tage med i overvejelserne, at det er unge folk, der stiller sig op:
»Uden at lyde arrogant så blomstrer langt de fleste dirigenter først, når de kommer op i alderen. Malko giver os det første indblik i noget, der måske vil blive til noget med tiden. Men det er absolut ikke let for deltagerne. De står jo …«