Artikel

»Man klipper ikke i ‘Parsifal’, hvorfor så i Rossini?« | Interview Riccardo Muti

Riccardo Muti er blandt de sidste af den gamle maestroskole. Han holder arven fra Toscanini i hævd, afskyr at blive påduttet den autentiske bølges dogmer og finder sig ikke i nævenyttige operainstruktører.

Af Per Rask Madsen

»Pronto«, lyder det myndigt over telefonlinjen fra Chicago. Men også neutralt, nærmest som om han ikke nødvendigvis vil genkendes – sådan har det ofte været, når jeg har haft en af branchens tunge drenge i røret. Maestro Riccardo Muti har ikke været inden for dansk radar i de seneste år, vel fordi han hverken har gæstet koncertsale her, modtaget en Sonningpris eller har indspillet på de plademærker, der markedsføres mest i Skandinavien. Men han kender sit værd og forklarer, hvorfor han ikke ligesom en Barenboim eller en Gergiev har været som en blæksprutte på speed, selvom han kunne vælge og vrage:
»Mine aktiviteter har ikke været typiske for, hvad man kalder jetset-dirigenter. Jeg har koncenteret mig om få orkestre, hvilket vil sige begrænset mig til de orkestre, hvor jeg var musikchef plus Wienerne, Berlinerne, Pariserne og Bayerns Radioorkester«, siger Riccardo Muti.

»I årtier arbejdede jeg med kæmper, i dag foretrækker jeg at arbejde uden solister«

Riccardo Muti

I 2010 tiltrådte han som chefdirigent for Chicago Symfoniorkester, der nu har hans hovedfokus, ud over Wiener Filharmonikerne, som han har dirigeret hvert år siden 1971 og er æresmedlem hos – svimlende 250 koncerter er det blevet til med dem på turné, i pladeselskabet eller i orkestergraven.
Yngre generationer i Luigi Cherubini Ungdomsorkester har de seneste ti år nydt godt af den 75-årige italieners erfaring. For det er orkesterspillet, som står ham nærmest i øjeblikket, netop derfor er der ingen soloindslag på programmet, når Muti og Chicagoerne gæster Aalborg den 16. og 17. januar.
»Fra begyndelsen af min karriere har jeg været heldig at samarbejde med Sviatoslav Richter. Senere dirigerede jeg Arrau, Serkin, Gilels, Francescati – tænk, han indspillede Beethovens og Brahms’ violinkoncerter med Toscanini …

Muti & Chicago Symphony Orchestra live
– 16. jan. Musikkens Hus, Aalborg
Programmet byder bl.a. på Hindemiths Koncertmusik for strygeorkester og messing, Elgars In the South (Alassio) og Musorgskijs Udstillingsbilleder (ork. Ravel).
– 17. jan. Musikkens Hus, Aalborg
Koncerten indeholder Dvoráks Husitská ouverture, R. Strauss’ Don Juan og Tjajkovskijs Symfoni nr. 4.

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER