»Min Montagnana skal kæles for og lokkes frem« | Interview Alisa Weilerstein

Elgars cellokoncert klæber til den amerikanske cellist Alisa Weilerstein, men hun kæmper for at vise andre sider.

Af Michael Bo

Hendes første var bare en papæske, der havde været cornflakes eller et andet morgenmadsprodukt i – hun husker ikke det oprindelige indhold så nøje. Men hendes mormor legede en leg, hvor æsken var en cello, og så tegnede hun de relevante strenge på og bad hende sætte dem i svingninger med en spisepind fra gårsdagens kinesiske takeaway.
Og så filede lille Alisa ellers løs. Det var hverken Dvorák eller Elgar endnu, og det var langt, langt fra Sjostakovitj, men det tilfredsstillede en barnlig trang til at file og til at lege, at noget helt dagligdags og prosaisk var noget andet og mere eksotisk. Som at være der selv.