Oprøreren mod det gamle system | Portræt Franz Liszt

Franz Liszt er måske den største klaverbegavelse nogensinde. Det udadvendte og revolutionerende performancefænomen var forbundet med en visionær skaberkraft, som voksede ud af malerkunsten og litteraturen. Men hvad står dette geni egentlig står for og hvad har man overset, misbilliget eller ikke interesseret sig for i Liszts musik?

AF VALDEMAR LØNSTED
ILLUSTRATION PETER HERMANN

Det blev et langt og virksomt liv, som stadig venter på at blive forsket og forstået helt til bunds i alle sine biografiske og musikalske aspekter, bl.a. fordi Liszts eftermæle blev låst fast i nogle stereotyper: Han var kvindebedåreren, den dæmoniske klavervirtuos og – bortset fra nogle markante undtagelser – den uinteressante komponist. Sådan skete det efterhånden i Tyskland, og da vi altid har haft for vane at følge tyskerne, blev det også sådan i Danmark. I et land med Carl Nielsen som retningsgivende fyrtårn helt op til tiden efter 2. Verdenskrig var der heller ikke plads til at dyrke et så modsætningsfyldt fænomen som Franz Liszt. Tag et vitalt domæne som klaverundervisningen ved musikkonservatoriet i København. Her har man siden Niels W. Gades direktørtid i høj grad fokuseret på den klassiske tyske kanon. De romantiske virtuoser Chopin, Liszt og Rachmaninov har været et mindre vigtigt og til en vis grad suspekt pensum; man har ikke prioriteret virtuositeten som en tvingende nødvendig disciplin, for der var måske fare for, at musikken blev væk i røgen fra tangenterne. På samme måde har det førhen været karakteristisk for forskerne ved Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet, at man specialiserede sig i alt andet end romantisk musik; især programmusikken fandt man ikke lødig nok, for her var der ingen dybde at analysere, og en skikkelse som programkomponisten Franz Liszt befandt sig så langt ude i hegnet, at han kun spillede en koloristisk rolle i forelæsningerne.

»Liszts eftermæle blev låst fast i nogle stereotyper: kvindebedåreren, den dæmoniske klavervirtuos og den uinteressante komponist«

Valdemar Lønsted

Liszt i København
På Liszts egen tid herskede der dog en mere positiv indstilling herhjemme, for dengang havde man lejlighed til at opleve ham “in the flesh”. Liszt påbegyndte allerede i 1823 en rejsende koncertkarriere, som med længere residenser i Paris og Schweiz skulle bringe ham til flere end 250 byer, også til København. Utallige er vidnesbyrdene om, hvordan hans solokoncerter forvandlede det normalt skikkelige publikum til et ocean i oprør […]