Artikel
Pendereckis helvede på jord | Operafokus
6. februar 2013
Menneskehedens værste øjeblikke har altid fascineret den polske avantgardekomponist Krzystof Penderecki, der først vakte opsigt med et strygerværk tilegnet Hiroshimas ofre, og siden skrev sin første opera med blikket stift rettet på en præsteafbrænding i en lille fransk by. Til februar tænder Det Kgl. Teater igen bålet.
Af Jens Povlsen
Inden for 48 timer havde Penderecki brændt præsten på bålet to gange. I levende live og i to forskellige byer. Først i Hamborg, så i Stuttgart. Det var Hamborg-operaen, der havde sat ham til det. De havde bestilt en opera hos polakken med den store udtryksvilje. Penderecki var i midten af trediverne på det tidspunkt, og den opera, han stak i hånden på det tyske operakompagni i 1969, var chokerende.
’Djævlene fra Loudun’ står stadig som en af 1900-tallets mest uhyggelige operaer. Der blev lagt mærke til den fra start. Bare to måneder efter dens verdenspremiere i Hamborg tog ’Djævlene’ turen over Atlanten til operahuset i Santa Fe. Der var noget at komme efter, for Penderecki skruede op for rædslerne og uretfærdighederne, da han bragte begivenhederne fra en lille fransk by ind i operahusene.
Det var et regulært helvede på jord, præsten i den franske provins gennemlevede tilbage i 1634. Helvedet, der endte med en præsteafbrænding, bliver skildret i Aldous Huxleys historiske roman, ’Djævlene fra Loudun’. Den britiske dramatiker John Whiting iscenesatte samme helvede i begyndelsen af 1960’erne.
SCENEAKTUEL: DJÆVLENE FRA LOUDON
Penderecki skrev sit operagys for et 80-stemmigt kor og et orkester med hele 32 træ- og messingblæsere, 42 strygere og musikere på plads bag orgel, sav, elektrisk bas og slagtøj. I forhold til koret, der undervejs er travlt beskæftiget med skrig og skrål, mumlen og hylen, spiller orkestret en mindre rolle.
LIVE ‘Djævlene fra Loudon’ spiller i Operaen fra 12. februar til 26. marts. I rollerne er bl.a. Ylva Kihlberg / Tina Kiberg, Louis Otey, Michael Kristensen, Randi Stene og Johnny van Hal.
Gnisterne fra kætterbålet nåede Penderecki og tændte noget i ham. Komponisten boede på det tidspunkt i Warszawa. Kommunisterne var ved magten i Polen, og det var undertrykkelsen af det polske folk, Penderecki også så brænde på bålet i Loudun. Han så også, hvor store konsekvenser det kan have, når massehysteri og fanatisme tager over. Han havde ikke tidligere givet sig i kast med operaskrivning, men med ’Djævlene fra Loudun’ fandt Krzystof Pendereckis sin egen vanvittigt uhyggelige vej ind i operaverdenen […]
LÆS HELE ARTIKLEN I KLASSISK NR. 28
