Portræt: Arvo Pärt
TIL KONCERT MED MUNKEMODERNISTEN

Komponisten Arvo Pärt er blevet et kultfænomen med et stort publikum uden for de traditionelle klassiske musikkredse

En oktobereftermiddag daler mit fly ned gennem det lave skydække over det nordlige Estland, og snart efter kan jeg se ud over landskabet omkring Tallinn. En flod, et par halvtrafikerede veje, ellers kun mørk jord overalt hvor jeg kigger hen. Nå ja, og så industrielle områder og – efterhånden som vi nærmer os lufthavnen – snorlige rækker af betonhøjhuse. Pludselig kan jeg fra tidligere rejser til byen genkende det nationale tv-tårn, der rager futuristisk og majestætisk op, som var jeg i Berlin og ikke i en helt anderledes beliggende østeuropæisk hovedstad. Tårnet blev bygget i forbindelse med De Olympiske Lege i Moskva i 1980, hvor al sejlsport blev afholdt uden for Tallinn, og det spillede ironisk nok en hovedrolle i dagene omkring landets selvstændiggørelse i 1991. Dets symbolværdi må fortsat være enorm. Mit fly lander planmæssigt, og jeg går snart efter gennem ankomsthallen på vej ud for at finde en taxi, som kan bringe mig ind til byen.

Baseballkasket og hvide handsker
Over telefonen har jeg aftalt med Nora Pärt at mødes med ægteparret næste formiddag. Planen er, at vi sammen skal til prøve på to af Pärts nyere værker, som senere på ugen skal spilles til en koncert i Estonia-bygningen, hvor Estisk Filharmonisk Orkester afholder sine koncerter. Jeg tilbringer den første del af formiddagen med at slentre rundt i byens gader, hvorover en trøstesløs, regnfuld himmel kan ses og navnlig mærkes. Det regner stadig, da jeg kommer tilbage til hotellet, hvor der præcis klokken 11 ruller en mørk stationcar op foran hovedindgangen. Pärt selv stiger straks ud fra sin plads ved førersædet, hilser hjerteligt og åbner bagdøren for mig ind til en kabine, hvis hvide, læderbetrukne sæder med det samme gør det klart, at der er tale om en luksusbil af den mest eksklusive kvalitet. Han sætter sig atter til rette bag rattet, pudsig som han ser ud iført baseballkasket, lang frakke og elegante, hvide kørehandsker.

(Læs hele reportagen i KLASSISK nr. 9)

Tekst: Henrik Marstal; foto: Tönu Tormis Artiklen er et uddrag fra Henrik Marstals bog om Arvo Pärt.